Søg

Print side

Coop og Samvirke tager til Folkemødet med stærkt program og markante debatter

Hvad er andelsfællesskabernes rolle i fremtiden? Hvem har ansvaret, når unge begynder at ryge? Er emballage godt eller skidt for miljøet? Skal politikere eller markedet gå forrest med dyrevelfærd? Det er nogle af de spørgsmål, Coop sætter til debat på Folkemødet på Bornholm 15.-18. juni.

Coop Crowdfunding, Coops sundheds-, økologi- og dyrevelfærdsaktivister, Foreningssekretariatet, Samvirke, GoCook og Coop Bank er gået sammen om et alsidigt, indbydende og stærkt program med hele 28 arrangementer lige ved SuperBrugsen i Allinge. 

Med programmet viser vi tydeligt, at Coop engagerer sig i samfundet: Coop sætter en dagsorden, skaber debat og differentierer sig fra sine konkurrenter ved at gå forrest med Madagendaen, samtidig med at vi er i øjenhøjde og skaber værdi for medlemmerne.

Coop inviterer også meningsdannere, medlemmer og kunder til dialog i samtalesaloner, syng-med-morgensang, kaffeslabberas, madfællesskab for bornholmske medlemmer, og GoCook har lokale skolebørn med i køkkenet. 

Se Coops program for Folkemødet på samvirke.dk/folkemøde.

Hent det fulde program som PDF her.