Søg

Print side

B.S. Christiansen gav gode råd og motiverede til aktiviteter

Distriktsmødet i Nordjylland handlede om lokale aktiviteter i og rundt om butikken. Aktiviteter som gør det nemmere for danskerne at leve sundt og bæredygtigt. B.S. Christiansen gav de fremmødte gode råd og ros med på vejen.

Distriktsmødet i Nordjylland handlede om lokale aktiviteter i og rundt om butikken. Aktiviteter som gør det nemmere for danskerne at leve sundt og bæredygtigt. B.S. Christiansen gav de fremmødte gode råd og ros med på vejen.

”De fleste møder, vi har haft, har handlet om mærkesagerne, nu skal det arbejde jo gerne til at udmøntes i nogle aktiviteter i lokalområdet,” sådan lød det fra Nete Dalsgaard, landsrådsmedlem og kontaktperson for distrikt 10 Nordjylland, da hun bød velkommen til B.S. Christiansen til forårets distriktsmøde i Nordjylland. De 140 deltagere til mødet skulle bruge inspirationen fra den tidligere jægersoldats foredrag til efterfølgende at arbejde på en workshop om forskellige FDB-aktiviteter.

B.S. Christiansen lagde ud med at rose de medlemsvalgte for at løfte en stor opgave i det danske samfund med at skabe oplevelser og aktiviteter, som gør det nemmere for danskerne at leve sundt og bæredygtigt. Derefter kom han med sine gode råd til, hvordan man får sit budskab ud på en god måde og får et team til at fungere godt. De gode råd kan alle medlemsvalgte bruge, når de skal lave aktiviteter i og rundt om butikken.

B.S. Christiansens gode råd til at arbejde med lokale aktiviteter:
 

  • Tro på dit budskab og det du gør
    Noget af det, der påvirker andres adfærd, er din egen. Man skal vise, at man tror sit budskab, og det gør man med sin adfærd og sin udstråling. Og husk på, at du aldrig får en ny chance for førstehåndsindtrykket. Tænk over det, når I skal ud med jeres budskab.
  • Vær præcis med dit budskab
    Sig tingene som de er. Det hjælper ikke at prøve at ”fedte budskabet” igennem. Nogle gange må budskabet godt være lidt firkantet.
  • Afstem forventninger
    Det går galt, når man står derude i kaos, og forventningerne ikke er afstemt. Når I opbygger et hold omkring jeres aktivitet, er det vigtig, at I har afstemt. forventningerne til hinanden (hvad forventer jeg, du gør? Hvad gør jeg selv) Og afstem forventninger til opgaven (hvad forventer vi, at opgaven er?)
  • Planlæg
    Du kan ikke planlægge dit resultat, men du kan planlægge din præstation.

 

  • Få gjort plads til din ide
    Det vigtigste er ikke at have en god ide, men at der er plads til den gode ide. Det handler ikke om, at du skal sige, at andres ideer er dårlige, men du skal fremlægge argumenterne for, hvorfor din ide er den bedste.

 

  • Vær positiv
    Man får, hvad man forventer. Hvis man forventer, det bliver en dårlig dag, så bliver det en dårlig dag.


Motiveret af B.S. Christiansens gode råd blev deltagerne sendt ud i grupper, der skulle arbejde videre med forskellige ideer. Ideerne gik lige fra at lave en madpakke-konkurrence for børn til at sætte fokus på CoopPlus i butikken. Fælles for alle grupperne var en drejebog til udvikling af aktiviteter – en slags fast model for at udvikle ideen. Grupperne skulle blandt andet snakke om, formålet med aktiviteten og butiksrådet/bestyrelsens rolle.

Se skemaet: ’Drejebog til aktiviteter ’og tilhørende ’Guide til drejebog til aktiviteter’

Den store summen og aktivitet i de mange grupper blev til konkrete ideer til aktiviteter. Nogle af ideerne blev præsenteret på selve mødet af en af deltagerne fra den pågældende workshop. Og der var ingen tvivl om, at der på forårets distriktsmøde i Nordjylland blev plantet flere gode ideer og tændt ildsjæle som aldrig før.

Se listen over alle de FDB-aktiviteter, som blev udviklet på distriktsmødet i Nordjylland