Søg

Print side

Vi har brug for hjælp fra forbrugerne

De var ikke enige om alt. Klimaministeren, stifteren af Aarstiderne og chefen for FDB’s ansvarlighedsafdeling. Men én ting gik igen til debataftenen på Krogerup Højskole, hverken politikere, detailhandel eller producenter kan hjælpe klimaet på vej uden hjælp fra forbrugerne.

Debataftenen på Krogerup Højskole, der er blevet til som et samarbejde mellem Krogerup Højskole og butiksrådet ved Kvickly Helsingør og Prøvestenscentret, skal kaste lys på spørgsmålene:

  • Hvad kan og bør vi gøre som forbrugere for at blive bedre venner med klimaet?
  • Og hvem bærer ansvaret?

Transport er ikke den største post i klimaregnskabet
Første oplæg kommer fra Thomas Roland, der er chef for FDB’s ansvarlighedsafdeling. Han lægger ud med at spørge publikum, om de synes, det er godt eller skidt at købe frisk frugt og grønt fra Afrika. På grund af transporten. Antallet af hænder bekræfter en undersøgelse, som FDB Analyse netop har lavet, hvor knap 60% af danskerne siger, at de mener, at afrikanske varer ikke er gode for klimaet.

Thomas Rolands pointer er det lige modsatte: 

  • Det betyder ikke meget for klimaet at hente varer fra den anden ende af jorden. Produktionen belaster ofte mere.
  • Det kan være gode grunde til at handle lokalt – bare ikke for klimaets skyld
  • Den sidste indkøbstur med bilen er uendeligt meget værre end andre transportformer

Han bakker pointerne op med en undersøgelse. Den viser, hvor lidt transport betyder i det store klimaregnskab i forhold til, hvad klimavenlig produktion af fødevarer betyder. Det kan eksempelvis godt betale sig for klimaet at producere lam i New Zealand og transportere det til Europa eller tomater i Spanien, som transporteres til Norden.

Klimaet skal være en vindersag
På den modsatte side af Thomas Rolands pointer stod den økologiske grøntsagsproducent Thomas Hartung, der stifter af Aarstiderne. Hans fokus var blandt andet på at sikre et mindre madspild og få flere danskere til at købe dansk. 

Efter FDB og Aarstidernes oplæg tog klimaminister Martin Lidegaard over. For ham handler det om at gøre klimaet til en vindersag.

”Konklusionen er, at det her eventyr starter med os selv – som borgere, forbrugere og politikere. Det skal gøre på en måde, som folk kan se sig selv i. Den nye verden skal gerne have bedre fødevarer og højere livskvalitet. Men vi kan ikke gøre det alene fra politikernes side. Vi har brug for hjælp fra forbrugerne,” sagde klimaministeren og efterfulgte med det retoriske spørgsmål:

”Er det realistisk at ændre verden i en mere klimavenlig retning? Jeg vil sige, at alt andet er urealistisk.” 

Er næste skridt hos forbrugerne?
Realistisk eller ej, så gjorde de tre debattørers ord indtryk på publikum. Efter spørgsmål fra salen og ”I skovens dybe stille ro”, som oplagt afslutningssang, sidder de to deltagere Martine Kildeby og Mette Johansen tilbage med en blandet fornemmelse.

”Det er her var virkelig godt. Det burde være obligatorisk som undervisning i folkeskolen. Det er ved den slags oplysning, vi kan rykke os,” lyder det fra Martine, der er overrasket over, hvor lidt transport betyder i klimaregnskabet i forhold til fødevarer.

Begge er de enige om, at de savner noget mere konkret, som forbrugerne kan gøre.

”Mit indtryk er, at næste skridt er hos forbrugerne. Men det ville gøre mig tryg, hvis jeg havde på fornemmelsen, at der var en strategi for, hvordan der bliver gjort noget for at få forbrugerne til at rykke,” afslutter Mette Johansen.

Læs mere om FDB’s arbejde med klima