Aktiviteter
Når vi handler i Coops butikker handler det om mere end bare købe ind. Der er en lang række muligheder for at invitere til viden og fællesskaber. Her på siden har vi samlet er lang række forslag til aktiviteter.
I hvert forslag er information om formål, indhold, bestyrelsens opgaver og kontaktoplysninger.
God fornøjelse.
Lad det handle om samarbejder på tværs af foreninger!
Mange foreninger vil gerne samarbejde med os i brugsbevægelsen, fordi Coop har nogle gode værdier, og fordi vi har scenen i form af butikken samt særdeles effektive kanaler til markedsføring. Positiv omtale Gevinsten er positiv omtale og flere gode ambassadører for butikken.
Vi tager pulsen på hvad kunderne lukker ind i deres hjem.
Peger pilen i begge retninger? Bør den ansvarlige forbruger også selv have større fokus på hvad der kommer i kurven? Hvad er fakta, hvad kan forbrugeren og supermarkedet gøre mere af og kan vi tage en debat om holdninger?
Der uddeles masser af tips til den helt almindelige 'hverdags-kurv'.
Inviter medlemmerne med på gåtur. Når I kommer tilbage med røde kinder og friske smil på læben...
...Så kunne I jo byde på en kop kaffe med en småkage til og forsætte snakken (husk saftevand til børnene).
Eller? Ja, kun fantasien sætter grænsen.
Så skal der snittes, røres og smages!
Med madjongløren Leela Jung lægges der op til smagsoplevelser for store og små. Bestyrelser (og butikkerne) arbejder aktivt med i planlægning og forberedelser undervejs og det hele går op i en højere madoplevelse, når deltagerne tilbereder og afslutningsvis hygger sig med at spise maden sammen.
Stå sammen om at udvikle byen!
Inviter byens borgere, foreninger og forretningsliv ind i 'Forsamlingsbrugsen'. Inviter ind til at stå sammen om, at udvikle byen. Tag temperaturen på meninger og holdninger med alt fra ønsker til den lokale butik til alle øvrige emner, der er vigtige og som optager lokalsamfundet.
De gjorde det i Hovborg! Læs artiklen, hvordan Hovborg åbnede 'Forsamlingshuset' og var vært for arrangementet 'En by i udvikling'.
Glad for kaffe? Og den gode historie i koppen?
Vær med til at gøre det nemmere for danskerne at kende forskel på kaffe og så god kaffe. Og samtidig bidrage til, at så mange af Coops medlemmer som muligt kan engagere sig i netop den gode kaffe. Inviter medlemmerne på kaffe og med den også servere den værdifulde historie der er at sige om den.
Klik ind på siden og følg de kaffeprojekter, foreningen Coop arbejder på, og find materialer til butikkens egne kaffearrangementer for medlemmerne.
Værs'go. Her er et koncept til at komme godt i gang med at skabe et lokalt madfællesskab.
Brugsen tager initiativet og inviterer borgere og lokale ildsjæle med til at udvikle fællesskabet, så det tilpasses lokalmiljøet.
Dagens ret: Mad fra GoCook
I 'Restaurant GoCook' er børn sammen om madglæde og sund mad, når de som elever på 5. eller 6. klassetrin laver mad i skolekøkkenet sammen med 3-4 medlemsvalgte, Anne Ravn, madkundskabslæreren og eventuelt et par forældre. Maden består af mange gode råvarer, særligt grove grøntsager, og tilberedes til en buffet.
Og! Restaurant GoCook er en aktivitet, som bidrager til Coops mission om at skabe en generation af børn og unge, der er bedre til at lave mad end deres forældre.
Mad & klima-ambassadør
Hvert år udvælger Coop forskellige overordnede temaer og tiltag, som skal være med til at profilere Coop. I 2021 bliver det store fælles tema Mad & Klima.
Ambitionen i 2021 er at hjælpe kunder og medlemmer med at få madglæden til at gå hånd i hånd med en klimavenlig hverdag. Med forskellige tiltag vil vi inspirere vores kunder til – helt naturligt og bid for bid – at vælge mad, der giver mening for både tallerkenen og planeten.