Økologisk sommerfest

23. august af Sidse Graarup Vangsted
I Pindstrup var vi fredag d. 2. august ”sammen om bedre mad”. Der er i byen tradition for, at Dagli’ Brugsen inviterer til grillfest på parkeringspladsen med grillmad, hygge og masser af snak på kryds og tværs. I år var tanken, at arrangere en grillfest, som understøttede strategien for foreningen Coop. Vores målsætning var, at engagere kommende medlemmer med en, så vidt muligt, økologisk grillfest. Vi oplever en stor interesse for økologi i vores butik, men oplever også, at vores kunder ikke tror, at vi kan opfylde deres behov for de økologiske varer. Derfor ville vi benytte lejligheden til, at vise dele af vores udvalg frem. arrangementet blev en kæmpe succes. Vi havde 160 spisende gæster, hvilket vi synes er rigtig flot i en lille by som vores med knap 800 indbyggere. Alt i alt en kanon god aften med hygge, god mad, glade kunder og travle bestyrelsen medlemmer og uddeler.
  • 20190802_181731.jpg
  • 20190802_181740.jpg