Inviter til fællesskab i og omkring butikken
Det gir' mening
At uddanne og oplyse har altid været en vigtig del af brugsbevægelsens DNA og Coops værdigrundlag. Der er en positiv tendens til, at medlemmerne i højere grad oplever Coop som mere end et sted at handle og er bevidste om, at Coop er en forening der styrker de lokale fællesskaber med arrangementer, projekter og partnerskaber. Det skyldes især det store frivillige arbejde, som bestyrelserne lægger kræfter i.
Find inspiration
Her på Coopforum har vi samlet en stor del inspiration til forskellige typer af medlemsaktiviteter og inddelt dem i 3 temaer. Du finder dem i nedenstående links og under 'Lokalt engagement':
Aktiviteterne er efterhånden afprøvet mange gode gange rundt om i landet og er tænkt som inspiration. Det vigtigste er, at I tilrettelægger jeres lokale aktiviteter, så de giver mening for jeres medlemmer og lokalområde. Så er der størst mulighed for succes.
Fra engagement til loyalitet og kundestrøm
Ved at tage initiativ til flere lokale fællesskaber, viser I jeres medlemmer og kunder, at I og butikken har fingeren på pulsen i forhold til, hvad der optager lokalsamfundet. Udover at være optaget af kerneydelsen – at sælge kvalitetsfødevarer til gode priser – viser butikken sig netop frem som mere end et indkøbssted - til gavn for både forening og forretning.
- For hver af de nævnte aktiviteter er det tilstræbt at holde omkostningerne nede i et fornuftigt leje.
- Alle omkostninger afholdes i øvrigt af den enkelte bestyrelse/butik.
- Priser oplyses ved henvendelse til den enkelte indlægsholder eller er nærmere angivet, hvor der er udarbejdet en drejebog til aktiviteten.
- Overvej evt. en deltagerbetaling så der er lidt at gøre godt med.
- Derudover kan midlerne i bestyrelsens aktivitetsbeløb, også benyttes, ligesom det anbefales at læse om mulighederne for tilskud og indsende en ansøgning til aktivitetspuljen.
