Mads Svaneklink
Navn: Mads Svaneklink
Stilling: Rådgiver og underviser
Alder: 42
Tilhørsbutik: Kvickly Spinderiet, Valby
Valgt første gang i Coop/brugsforening: 2015
Valgt første gang til Coops bestyrelse: 2020
Efter 3 års som indvalgt i Amba bestyrelsen – igennem voldsomme samfundskriser, direktørskifte i Coop Danmark, historisk underskud og markante forandringer af vores kædestruktur – så er jeg fuldt og helt engageret i kampen for en stærkere brugsbevægelse.
Der truffet mange markante beslutninger ved bestyrelsesbordet i min første periode, der har tydeliggjort vores forening og forretningers styrker og svagheder.
Derfor ønsker jeg genvalg til bestyrelsen, så jeg kan gøre min del i opbygningen af et Coop på den anden side af kriserne. Det handler om at vi genvinder tilliden fra de medlemmer, der i krisetiden har vendt Coop ryggen. Og at vi sikrer dialogen mellem bestyrelsen og Landsrådet får bedre vilkår og rammer.
De kommende 3 år bliver utvivlsomt en udfordrende periode for Coop. Coop Danmark tager et markant forandringsgreb, der skal skabe en dagligvarekoncern, som matcher tidens forbrugere og den konkurrencesituation vi er i.
Det betyder på ingen måde, at vi i ejerforeningen skal sidde på hænderne.
Indenfor vores organisation skal Coop Amba skabe en forening, der understøtter et aktivt medejerskab i alle led af foreningens struktur. Fra det nyeste medlem af ungenetværket – til den erfarne formand i en butiksbestyrelse.
For det vil være et svigt af dimensioner, hvis vi i fremtiden kommer ud i en tilsvarende krise, hvor en større del af foreningen ikke har følt sig tilstrækkeligt inkluderet i den demokratiske dialog – eller har haft en føling med hvordan det står til i vores forretning.
Det er en opgave, som vi har søgt at løse i mange, mange år. Men vi må erkende, at der fortsat er en kamp at kæmpe her.
Udadtil skal Coop skal være mere relevante og synlig for den store, bredde medlemskare. Såvel i deres daglige indkøb, som i den bredere hverdag. Uagtet hvad der har været årsagen til at de enkelte medlemmer melder sig ind i vores forening, så skal de vide vi er demokratisk bevægelse, der sikrer for høj kvalitet, lokale indkøb og dagligvarer til en god pris.
Når vores forretning har vundet en ny og stærk position i markedet, så kan Coop tage fat i de større samfundsudfordringer, der kun kan løftes i et større fællesskab. Brugsbevægelsen har historisk været en helt central del af dagligvaremarkedet i Danmark. I efterkrigstiden har FDB og HB skabt muligheden for, at danskere kunne få adgang til mange forbrugsglæder – i nært sagt alle egne af landet. Det er en arv vi kan og skal være meget stolte af.
I dag er samfundsudfordringen en markant anden. Vores forbrug skal være mere ansvarligt, hvis vores klima og natur ikke skal lide under vores overforbrug. Også her der brug for, at brugsbevægelsen går forrest. Vi kan rykke ved forbrugsmønstre og stiller krav til leverandørerne. Vores nuværende økonomiske situation giver ikke mulighed for, at vi kan gøre det på den dyre måde. Så vi må indstille os på at gøre det på den smarte måde! Det skal lykkes med vores stærke datagrundlag om medlemmernes forbrug, de vigtige adfærdspåvirkende debatter på Samvirkes platforme, vores grundige dialog med leverandørerne og et væld af andre tiltag.
Formand for butiksbestyrelsen i den Coop-ejede Kvickly Spinderiet i Valby, hvor jeg har siddet i bestyrelsen siden årsmødet 2016.
Familiefar bosat i Hvidovre, med hustruen Laura og to krudtugler, der nu er begyndt i skole.
Arbejdsmæssigt er jeg konsulent i en kursusvirksomhed, hvor jeg udvikler analoge og digitale læringsforløb for medlemmerne i en række fagforeninger og for medarbejdere i større danske virksomheder. Se min LinkedIn profil for mere.
Uddannet Kulturgeograf fra Aalborg Universitet - og med en kandidatgrad i Politisk kommunikation og ledelse fra CBS i 2012. Efteruddannelse fra CBS Executive, hvor jeg i 2022 bestod bestyrelsesuddannelsen med udmærkelse.
Piner mig selv jævnligt på en spinningcykel, når jeg ikke følger mine drenge til fodbold, håndbold, svømning osv. Bedst har jeg det dog, når den store knægt og jeg tager på vores mountainbikes ud i skoven.