Bemærk
10. november af Inge Vium
FDB's daværende Region Nordjylland udgav fra 1992 og frem til regionerne blev nedlagt bladet Bemærk! Det var tænkt som et lokalt informationsskrift til alle tillidsvalgte i regionen - skrevet af nordjyder til nordjyder! Det blev udgivet 2-4 gange årligt og indeholdt indlæg om aktiviteter i kredsene, nyt fra regionsformanden og Forbruger- og oplysningsudvalget, valg til diverse organer, debatindlæg og stort og småt fra regionen. Redaktionen bestod af regionsformanden, formanden for Forbruger- og oplysningsudvalget og foreningskonsulenten. Det blev udsendt til alle tillidsvalgte og uddelere og blev altid modtaget med stor interesse.