Butikken som byens scene

Idéen med ’Butikken som byens scene’ er, at I engagerer butikkens medlemmer i emner om fødevarer og forbrug hjemme i deres egen butik. Det gør I sammen med andre foreninger, som har viden om de emner, I udvælger.

Samarbejder på tværs af foreninger
Mange foreninger vil gerne samarbejde med os i brugsbevægelsen, fordi Coop har nogle gode værdier, og fordi vi har scenen i form af butikken samt særdeles effektive kanaler til markedsføring.

Positiv omtale
Gevinsten er positiv omtale og flere gode ambassadører for butikken. Når medlemmer og kunder lærer butikken, personalet og bestyrelsen bedre at kende, og de oplever, I har noget på hjerte, som skaber værdi for dem, så styrker I både loyaliteten til butikken og dermed kundestrømmen.