Grøn og klimavenlig mad
Mød Leela Jung
- Spændende mad-events i den lokale Coop-butik, på skoler, i forsamlingshuset mm.
Aktuelt: Sjov påskeleg for børn
Udklædt som påskehare inviterer Leela børn og deres familie til hyggelige påskeløjer.
Vi går på skattejagt efter forsvundne æg og løser gåder med kringlede ledetråde.
Leela griber guitaren og sætter gang i underholdende påskelege med sang og musik.
Vi skal være kreative med at puste, pynte og farvelægge de fundne påskeæg og bruger tuschpenne og naturlige farver fra frugt og grønt og andre fødevarer.
De farvelagte æg hænger vi op på grene, så alle kan nyde synet.
Børnene får naturligvis deres egne æg med hjem.
Kontakt Leela for mere information (se i nedenstående)

Med denne type aktivitet lærer jeres medlemmer om måder til, at vælge og træffe de sunde og ofte farvestrålende valg i hverdagen. Nøgleordene i Leelas formidling er grøn og klimavenlig mad med udgangspunkt i fødevarer handlet i Coops butikker.
Tag et kig ind i Leelas inspirationskatalog, og læs meget mere om både hende, temaerne og forslag til målgrupper.
Leela Jung er en stærk formidler af, hvordan vi hver især kan vi gøre en stor forskel for vores sundhed ved at ændre nogle få vaner i dagligdagen og sammensætningen af den mad, vi spiser.
I ”åbne madværksteder” arbejder deltagerne praktisk med madlavning, smag og sanser. Der er fokus på fødevarer, som er fri af kemi og tilsætningsstoffer og deltagerne kommer til at føle og opleve, at den mad de tilbereder og spiser, har en god smag i mere end én forstand.
- Sammensætning af smag og råvarer
- Bæredygtige indkøbs- og spisevaner
- Klimavenlig mad i praksis – hvordan
- Selv at have fingrene i maden
- Fællesskabet, ånden, værdierne og mærkesagerne i Coop
Hvert arrangement tilrettelægges og tilpasses i samarbejde med den enkelte bestyrelse.
Når tidspunktet er afstemt, får bestyrelsen/butikken en drejebog og går i dialog med Leela om praktik, fx medbringer Leela alt nødvendigt udstyr.
Se film med eksempler på aktiviteter:
Foodlab (børn og unge)
Streetfood (børn og unge)
Bagerværksted (børnefamilien)
Mad i det fri (alle aldersgrupper)
Mad til 'markedsdagen' (alle aldersgrupper)
Leelas madunivers spænder vidt og henvender sig, alt efter tema til alle aldersgrupper. Fx ’Bagerværksted’ til de mindste, ’Street Food – grøn mad på den fede måde’ og et ’Foodlab’ til de unge og ’fermentering’ til den kreative og moderne madkunst, hvor både den studerende, familiens huskok eller veninderne alle vil kunne deltage.
Tag direkte kontakt til Leela Jung og få en god snak om jeres muligheder.
Stil de gode spørgsmål (fx):
- Hvilken målgruppe skal arrangementet målrettes efter?
- Hvad er bestyrelsens opgaver?
- Hvor kan arrangementet afholdes? På en lokal skole, i butikken, i et forsamlingshus, andet?
- Kan bestyrelsen få tips og og måske lidt hjælp til markedsføringen af Leela?
- Hvad koster en booking?
Navn: Leela Jung
Telefon: 51356357
E-mail: simonejung@sjaelerum.dk
Alle omkostninger afholdes af den enkelte bestyrelse/butik, priser oplyses ved henvendelse til Leela Jung. Se desuden om muligheder for ansøgning om tilskud i ’Aktivitetspuljen'.
1: PLANLÆG
Når aktivitetens tema og målgruppe er afstemt i bestyrelsen - skal der sættes handling på, at gå fra ide til planlægning. Fx. er det væsentligt at aftale intern arbejdsfordeling, så intet falder mellem 2 stole, og at der findes det bedst egnede lokale, der kan understøtte de behov, arrangementet kræver (videoprojektor, mikrofon, praktisk indretning ift forventning fra indlægsholder m.v.).
2. MARKEDSFØR
Tag alle 'kanaler' i brug!. Fx Coop app, butikkens facebookside, egne netværk, plakater/flyers m.v. Det gælder om at få det gode budskab ud i tide til så mange og så bredt som muligt. Og gentag om nødvendigt!. Travle mennesker ser ikke altid eller glemmer måske let et opslag.
3. GENNEMFØR
Et arrangement varer typisk 1½-3 timer alt efter indhold og behov. Rammerne sætter i selv i samråd med indlægsholder. Vil I måske byde på et let måltid? Overvejer I et deltagergebyr for at få dækket lidt af udgifterne eller for at gøre tilmeldingen mere bindende? Gør hvad I selv har økonomi og erfaring til.
Vigtigst er det at deltagerne bydes velkommen med glæde og god energi og at I får sat jeres eget lokale præg, så det 'mærkes' at butikken rummer meget mere end blot at være et sted at handle.