Længe leve fællesskaberne! Kom med til Severin Seminar.

Til september slår vi dørene op til det længe ventede seminar i Middelfart. Indholdet har fokus på værdierne af lokale fællesskaber og dermed også de fantastiske muligheder vi i Coop har for at samarbejde med det lokale forenings- og erhvervsliv.

Tilmeld dig Severin Seminaret, som er en klassiker i brugsbevægelsen, mød dit netværk, opdyrk nye kontakter og gå hjem med inspiration til at styrke samarbejdet med byens lokale ildsjæle.

I år vil vi samtidig fejrer den store flotte ombygning af ’Severin’ i Middelfart. Huset er blevet meget større. Som gæst vil man stadig opleve den samme autentiske og hyggelige atmosfære som vi kender. Tina er direktør på Severin og står sammen med hendes  ’Severinere’ altid klar med smil og glimt i øjet, læs mere om Coops kursuscenter, her 

Vi glæder os til at byde velkommen til seminar og det nye Severin!

Målgruppe:

For medlemmer af butiks- og brugsfor­eningsbestyrelser i Coop. Det er en fordel, hvis I deltager indtil flere fra samme bestyrelse. Så er I klædt godt på til at tage dagens erfaringer med hjem til resten af bestyrelsen og uddeleren.

Indhold:

Siden 2011 har medlemsvalgte fra hele landet mødtes til et heldags seminar, hvor indholdet tanker dig op på fællesskabsfølelse, inspiration og ny energi.

Dagen krydres med lige dele fagligt, lærerigt og socialt indhold. 

Udbytte:

Vi skal igen til at være tættere sammen. På nye måder. Få inspiration med hjem til at omsætte nærhed til nyt, lovende samarbejde med øvrige lokale foreninger og ildsjæle.

Praktik:

Program fra kl. 10.00-16.00. (med forbehold for mindre ændringer)

Fra kl. 09.30-10.00 serveres en let morgenmad. Dagen igennem nyder vi godt af diverse forplejning.

Deltagelse er gratis.