Retorikskolen i Coop

Coops Retorikskole er nu åben for ansøgninger.

Vil du blive en endnu skarpere taler? Så har du chancen NU: Coops Retorikskole indkalder hermed ansøgninger til vores første forløb, hvor du i selskab med den anerkendte ledelsesretoriker, Heidi Jønch-Clausen, over tre dage bliver klædt på til at kommunikere skarpt og levende med kant, humor og godt kropssprog.

Se program i menuen til højre.

Coop giver dig en gratis retorikuddannelse, hvor du med masser af kompetent undervisning, øvelser og personlig feedback med garanti bliver en retorisk superstjerne. En gave, du vil have glæde af hele livet – både privat og i din karriere. I bytte for den gratis uddannelse låner vi dine talegaver for at udbrede alle de gode historier om Coops spændende, farverige univers af historier.

Betingelser og krav
Når du takker ja til retorikuddannelsen, takker du nemlig samtidig ja til at formidle nogle af Coops gode historier: I løbet af uddannelsen forpligter du dig til at formidle et Coop-nært emne, du brænder for. Det kan være i den lokale Coop butik, i forsamlingshuset, på skolen, gymnasiet eller plejehjemmet – eller måske som en film på de sociale medier? Ved at være med på Retorikskolen forpligter du dig til at formidle for +5o tilhørere mellem 5 og 10 gange. Vi forventer også, at du kan stille op til Coops generalformsamlinger og årsmøder som oplægsholder.

Hvem er du?
Det kan være du er arkitekt, og gerne vil fortælle om Coops FDB-møbler. Det kan være du er kok eller tjener og gerne vil tale om Coops udvalg af økologisk mad eller vin. Det kan være du er historisk interesseret og gerne vil fortælle om Coops helt særlige andelshistorik. Det kan være du er barista og gerne vil fortælle om vores gode kaffer. Du bestemmer emnet, og du bestemmer målgruppen.

Sådan ansøger du om plads på Retorikskolen:
Hent og udfyld ansøgningsskemaet fra menuen til højre. Lav en lille onetake video på din telefon på maksimalt to minutter, hvor du fortæller os, hvem du er, hvilket Coop-emne du ønsker at formidle, og hvorfor du synes vi skal vælge dig som deltager i vores første Retorik-skoleforløb. De ansøgere der brænder allermest igennem på videoen samt i ansøgningen, vil blive udvalgt til Retorikskolen. Der er plads til ialt 12 deltagere på første årgang.

Vi skal modtage din ansøgning samt video senest 9. september 2019. Ansøgning mailes til Karsten Toksvig på karsten.toksvig@coop.dk Videoen mailes via wetransfer.com til karsten.toksvig@coop.dk

Besked om optagelse på Retorikskolen meddeles personligt i uge 38. Se andre vigtige datoer i boksen nedenfor.

Har du spørgsmål til Retorikskolen og undervisningsforløbet kan du kontakte Karsten Toksvig. Se kontaktinfo i menuen til højre.