Landsrådsvalg 2026
I november 2026 afholder Coop amba valg til landsrådet.
Ved valget skal der vælges 20 medlemmer til landsrådet. Valget foregår i fem regioner, og pladserne fordeles efter medlemstal pr. 1. januar 2026.
| Region | Pladser der skal vælges i 2026 |
|---|---|
| Region Hovedstaden | 6 |
| Region Sjælland | 4 |
| Region Syddanmark | 4 |
| Region Midtjylland | 4 |
| Region Nordjylland | 2 |
| I alt | 20 |
Fordelingen er beregnet på baggrund af medlemstal pr. 1. januar 2026. Medlemstal fra Bornholm, Grønland og Færøerne indgår ikke i beregningen, da de har særskilt repræsentation i landsrådet.
-
Hvordan foregår valget?
Landsrådet er Coop ambas øverste myndighed og består samlet af 70 medlemmer: 60 medlemmer valgt i Danmark, ét medlem fra Bornholm, ét medlem fra Grønland, ét medlem fra Færøerne og Coop ambas bestyrelse.
De 60 danske landsrådsmedlemmer vælges forskudt, så der hvert år vælges 20 medlemmer for en treårig periode.Landsrådsvalget er et repræsentativt valg. Det betyder, at valget gennemføres gennem de lokale medlemsråd og de selvstændige brugsforeninger.
Stemmeafgivelsen sker gennem:
- forpersonerne for de lokale medlemsråd
- formændene for de selvstændige brugsforeninger
Hver butik eller brugsforening har en stemmevægt, der svarer til antallet af medlemmer pr. 1. januar i valgåret.
I hver region vælges de kandidater, der får flest stemmer, indtil regionens pladser er besat. Valget sker ved simpelt relativt flertal. Vedtægterne beskriver, at hver butik har en stemmevægt baseret på butikkens medlemstal, og at hver region vælger medlemmer til landsrådet ved simpelt relativt flertal.
Hvis der ikke er opstillet flere kandidater end det antal, der skal vælges i en region, betragtes de opstillede kandidater som valgt.
-
Hvem kan stille op?
For at stille op til landsrådet skal du opfylde valgbarhedskravene i Coop ambas vedtægter.
Du skal blandt andet:
- være personligt medlem af Coop amba eller af en brugsforening, som er medlem af Coop amba
- have været medlem af Coop uafbrudt i mindst 3 måneder på valgdagen
- være fyldt 18 år på valgdagen
- have butikstilhør i den region, hvor du stiller op
- være foreslået af mindst 10 stillere blandt Foreningen Coop ambas medlemmer
- opfylde vedtægternes øvrige krav til valgbarhed
Hvert medlem kan kun være stiller for én kandidat.
-
Hvordan opstiller man som kandidat?
Kandidater som ønsker at stille op, skal udfylde sit kandidatur digitalt.
Kandidater skal opstilles senest tre uger før valgdagen.
-
Læs mere om overgangsordningen
Hvorfor er 2026-valget lidt anderledes?
Landsrådsvalget i 2026 er en del af overgangen fra den tidligere valgmodel til den nye regionale model.
Ved valget i 2025 blev de 60 medlemmer af landsrådet valgt på én gang. For at komme over i den nye model, hvor 20 medlemmer vælges hvert år for tre år ad gangen, blev de 60 valgte medlemmer delt i tre grupper efter stemmetal:
- de 20 valgte med færrest stemmer er på valg igen i 2026
- de 20 midterste er på valg igen i 2027
- de 20 valgte med flest stemmer er på valg igen i 2028
Fra 2026 sker genbesættelsen efter den nye regionale model. Det betyder, at de 20 pladser, der skal vælges i 2026, fordeles efter medlemstal i de fem regioner pr. 1. januar 2026.
Hvad betyder det i praksis?
Det betyder, at der i 2026 er forskel på:
- hvor mange nuværende landsrådsmedlemmer fra en region der er på valg
- hvor mange medlemmer regionen skal vælge efter den nye regionale fordeling
Kort opsummering
20-20-20-processen er en overgangsordning. Den sikrer, at landsrådet bevæger sig fra ét samlet valg af 60 medlemmer i 2025 til en fast rytme, hvor 20 medlemmer vælges hvert år for tre år ad gangen.
Det kan give midlertidige forskydninger mellem regionerne i overgangsårene i årene 2026, 2027 og 2028. Det er en konsekvens af overgangen til den nye model og ikke en fejl i valget.
Region Medlemmer på valg i 2026 Pladser der skal vælges i 2026 Fordeling i landsrådet nu Fordeling i landsrådet efter valget Region Hovedstaden 8 6 17 15 Region Sjælland 0 4 11 15 Region Syddanmark 6 4 13 11 Region Midtjylland 3 4 13 14 Region Nordjylland 3 2 6 5 I alt 20 20 60 60
Når opstillingsperioden åbner
Når opstillingsperioden åbner, vil du her på siden kunne finde link til den digitale opstilling.
Fredag den 25. september: Varsling og offentliggørelse af valget på Coopforum
Fredag den 02. oktober: Opstillingsperioden begynder
Fredag den 30. oktober: Opstillingsperioden slutter
Fredag den 06. november: Kandidatoplysninger kan rettes til
Fredag den 13. november: Afstemningsperioden begynder. Valgkort udsendes til hver forperson/formand i medlemsråd og brugsforeninger på mail og SMS
Fredag den 20. november: Afstemningsperioden slutter kl. 12.00. Resultatet offentliggøres senest kl. 16.00
Uge 2, 2027: Introduktion for nye og nyere landsrådsmedlemmer
- Se stemmevægt fordelt på regioner, for hvert enkelt medlemsråd/brugsforeningsbestyrelse ved at klikke her
- Hver region har et antal mandater fordelt efter, hvor mange medlemmer der tilhører regionen. Se mandatfordelingen ved at klikke her.
- De landsrådsmedlemmer, der er på valg i 2026, er de 20 medlemmer, som ved valget i 2025 blev valgt med færrest stemmer blandt de valgte danske landsrådsmedlemmer.
- Se hvilke landsrådsmedlemmer som er på valg i 2026 ved at klikke her