Regionale Brobyggere i Coop amba

Opdateret d. 09-11-2026

Sammen skaber vi stærkere lokalt engagement

I Coop amba har vi regionale brobyggere, der hjælper med at skabe sammenhæng mellem vores fælles retning og det lokale foreningsarbejde.

Brobyggerne er selv engagerede medlemsvalgte, der hjælper med at dele idéer, erfaringer og inspiration på tværs af medlemsråd, brugsforeningsbestyrelser og geografiske områder.

De skal gøre det lettere at omsætte Coop ambas fælles mærkesager, kampagner og årshjul til lokale aktiviteter og samtidig være nysgerrige på det engagement, der allerede findes rundt om i landet.

Brobyggerne skal inspirere, støtte, lytte og forbinde. Ikke overtage det lokale arbejde.

Din regionale brobygger kan også kontakte dig

De regionale brobyggere vil også selv kontakte medlemsråd og brugsforeningsbestyrelser for at lære mere om deres lokale arbejde.

De er nysgerrige på, hvad der motiverer jer, hvilke aktiviteter I arbejder med, hvad der fungerer godt, og hvor I oplever udfordringer.

Formålet er at lære af hinanden, dele gode erfaringer og finde nye muligheder for at styrke det lokale engagement.

Det er ikke en kontrolfunktion, men en mulighed for dialog og samarbejde på tværs af vores forening.

Har du lyst til at blive regional brobygger?

Vi vil gerne have flere engagerede medlemsvalgte med i brobyggernetværket.

Vi søger særligt flere regionale brobyggere i Region Sjælland og Region Syddanmark, men hører også gerne fra interesserede i andre dele af landet.

Som regional brobygger får du mulighed for at gøre en forskel for foreningsarbejdet på tværs af butikker, møde andre engagerede medlemsvalgte og være med til at udvikle Coop amba.

Læs mere om rollen som regional brobygger, og hvordan du kan søge, lige HER