Butikken som markedsplads
Sæt fokus på genbrug, inviter til loppemarked eller opret en reparationscafé, eller få Lokale fødevarer fra nærområdet foran butikken. En plante byttedag kan skabe grønt liv foran butikken, ligsom samle skrald og grønne byrum kan sætte en grønt aftryk på byen. I kan også hjælpe miljøet på vej med fokus på en energidag eller etablere fælleskørsel fra butikkens p-plads.
Loppemarked
Skab fokus på genanvendelse med et lokalt loppemarked med genbrugsting, tøj og legetøj. Gør det evt. i samarbejde med byens foreninger og institutioner.
Reparationscafé
Hvorfor smide gode ting ud, når de kan repareres? Engager lokale håndværkere (evt. pensionister og efterlønnere) og unge mennesker, der er fikse på fingrene, til at hjælpe kunderne med defekte sager.
Markedsdag med lokale fødevarer
Inviter til markedsdag i og omkring butikken, hvor I sammen med lokale fødevarerproducenter, sætter lokal smag på bordet.
Plante byttedag
Lave en plantebyttedag foran butikken, hvor medlemmer kan medbringe aflæggere og frø, og hvor butikkens blomsterafdeling får et naturligt fokus.
Indsamling af skrald
Lad butikken være vært for en dag, hvor hele byen går sammen for en renere by. I kan udlevere affaldssække og gribetang og måske en hyggevand, når skraldet kommer retur.
Grønne byrum
Sæt biodiversitet på dagsordenen ved at skabe et grønt byrum ved butikken eller i nærområdet, hvor I – f.eks. sammen med byens spejdere – planter hjemhørende arter og lader dem gro lidt vildt med vilje.
Energidag
Lav en infodag om solceller, varmepumper, elbiler mv. foran butikken - måske vil OK vil være medvært. Husk, at Coop Crowdfunding sammen med mange lokale butikker er i gang med at installere solceller hos en række butikker.
Fælleskørsel
Inspirer til fælleskørsel. Hvis I har en p-plads, er den oplagt som mødested for byens delebilister.