Rejseafregning
Få refunderet dine udgifter
Bestyrelsesmedlemmers udgifter til transport i forbindelse med kursus- og mødeaktiviteter i Coop amba håndteres af rejsebureauet TravelpoolEurope.
Som medlemsvalgt skal du logge på TPEnet for at afregne. Concur er systemets software.
Du modtager en e-mail med brugernavn og adgangskode til Concur og TPEnet på en mail fra TravelpoolEurope, op til en uge efter du er blevet valgt ind i din butik (bestyrelse). Du må ikke videregive brugernavn og adgangskode til andre personer.
Husk at afregne inden for seks måneder efter din deltagelse.
-
Hvornår får jeg udbetalt mine penge?
Der går op til fem arbejdsdage, fra du har oprettet en udgiftsrapport i Concur, til udbetalingen på din konto finder sted.
-
Skal jeg tage offentlig transport eller køre i egen bil?
Af klimamæssige hensyn opfordrer Coop alle til at benytte offentlig transport. Er offentlig transport ikke mulig, opfordres til at fylde bilen med flest mulige deltagere.
Oftest vil det være lettest, hvis du selv bestiller rejsen med offentlig transport ved at købe billetten over internettet.
Hvis du skal med tog, og rejsen er ud over dit lokalområde, kan du alternativt senest en uge før rejsen påbegyndes indsende udfyldt formular, bestille togbillet på TPEnet eller via telefon 33 36 96 00. Opgiv afdeling 101 og dit medlemsnummer til Coop.
Ved kørsel i egen bil udbetales kilometerpenge efter statens kilometertakst for kørsel. Du kan ikke modtage godtgørelse, hvis du modtager anden form for tilskud til bil fra Coop.
-
Hvilke rejseudgifter dækker I?
Vi dækker kun rejseudgifter til og fra møder i Coop amba-regi. Andre rejseudgifter, fx rejseudgifter til erfa- og områdemøder, tilbagebetales på anden vis.
- Medlemsvalgte, der ikke inden for indkomståret modtager honorar, kan få godtgjort rejseudgifter i deres butik ved at udfylde bilaget her og sende det til hrs@coop.dk.
-
Skal jeg selv betale for fortæring på rejsen?
Ved længere rejser til og fra møder kan du få godtgjort dokumenterede udgifter til fortæring – svarende til en kop kaffe og et rundstykke – via Concur.