Landsrådets arbejde
Coop ambas øverste myndighed
Landsrådet repræsenterer Coop ambas 2 mio. medlemmer og arbejder for en mere bæredygtig hverdag for Coops medlemmer.
Coop ambas nye organisationsmodel og nye vedtægter betyder, at valget til Coop ambas landsråd i 2025 vil være anderledes, end det plejer.
I 2025 skal der vælges 60 kandidater, og alle nuværende landsrådsmedlemmer er på valg.
Landsrådet består efter valget i 2025 af 70 Coop-medlemmer fra hele Danmark, Grønland og Færøerne.
Som medlem af landsrådet er du bl.a. med til at:
- Vælge medlemmerne til Coop ambas bestyrelse, herunder bestyrelsesformanden.
- Behandle indkomne forslag fra landsrådsmedlemmer, bestyrelser i butikker og brugsforeninger samt fra Coop ambas bestyrelse.
- Godkende Coop ambas årsregnskab og disponering af resultat.
- Vedtage ændringer af Coop ambas vedtægter.
- Fastlægge den overordnede retning for foreningen Coop ambas strategiske arbejde.
- Fastsætte regler for vederlag og udgiftsrefusioner i Coop ambas medlemsorganisation.
- Vælge Coop ambas revisor.
-
Hvad er dine opgaver og ansvar?
Du bliver én af de 70 personer i landsrådet, som repræsenterer alle Coops mere end 2 millioner medlemmer og dermed er Coop ambas øverste myndighed.
Du varetager som medlem af landsrådet andelsforeningens og medlemmernes samlede interesser.
Du er bl.a. med til at:
- Vælge medlemmerne til Coop ambas bestyrelse, herunder bestyrelsesformanden.
- Behandle forslag fra landsrådsmedlemmer, bestyrelser i butikker og brugsforeninger samt fra Coop ambas bestyrelse.
- Godkende Coop ambas årsregnskab og disponering af resultat.
- Vedtage ændringer af Coop ambas vedtægter.
- Fastlægge den overordnede retning for foreningen Coop ambas strategiske arbejde.
- Fastsætte regler for vederlag og udgiftsrefusioner i Coop ambas medlemsorganisation.
- Vælge Coops revisor.
-
Hvordan arbejder landsrådet?
- Coop ambas landsråd er et fællesskab, hvor du engagerer dig, har lyst til dialog og udfordrer andres synspunkter for at udvikle en af landets største foreninger. Sammen arbejder du og landsrådet for at en mere bæredygtig hverdag for Coops medlemmer. Når vi udvikler vores fælles virksomhed, handler det ikke alene om vores dagligvarebutikker, men også om at styrke lokale fællesskaber, crowdfunding og udviklingen af andelsbevægelsen.
- Når du bliver valgt til Coop ambas landsråd, vil du møde mange andre foreningsaktive i Coop på tværs af Danmark, Færøerne og Grønland.
- Du og landsrådet forholder sig på det årlige møde til bestyrelsens og direktionens beretning for det forgangne år, herunder godkendelse af Coop ambas årsregnskab.
I forbindelse med forårets møde kan du opstille kandidater og stemme ved valget til Coop ambas bestyrelse. - Du og landsrådets øvrige medlemmer har tavshedspligt i forhold til fortrolige oplysninger, materiale mv., som du kommer i besiddelse af. Det vil fra Coop amba være gjort tydeligt, hvilke materialer som er fortrolige.
- Coop ambas bestyrelse tilrettelægger landsrådsmøderne og leder møderne. Du kan komme med forslag til temaer, du ønsker behandlet på landsrådsmødet.
- Coop ambas landsråd er et fællesskab, hvor du engagerer dig, har lyst til dialog og udfordrer andres synspunkter for at udvikle en af landets største foreninger. Sammen arbejder du og landsrådet for at en mere bæredygtig hverdag for Coops medlemmer. Når vi udvikler vores fælles virksomhed, handler det ikke alene om vores dagligvarebutikker, men også om at styrke lokale fællesskaber, crowdfunding og udviklingen af andelsbevægelsen.
-
Hvem er de andre medlemmer af landsrådet?
Det nye landsråd består efter valget i 2025 af 70 Coop-medlemmer fra hele Danmark, Grønland og Færøerne:
- 60 medlemmer valgt i Danmark (ekskl. Bornholm).
- 1 medlem valgt af Coops medlemmer på Bornholm.
- 1 medlem valgt af den grønlandske brugsforening, Kalaallit Nunaanni Brugseni.
- 1 medlemmer valgt af den færøske brugsforening, Føroya Keypssamtøka.
- Coop amba bestyrelsens 7 medlemmer (per 24. maj 2025)
Se, hvem der sidder i landsrådet på coopforum.dk/landsraad
-
Hvad deltager du i?
Som medlem af landsrådet deltager du i:
- Landsrådets egne møder. Landsrådet samles til et ordinært landsrådsmøde i foråret.
- Dialog med andre landsrådsmedlemmer i dit område som forberedelse til landsrådsmøderne.
- Du vil som de lokale medlemmers talerør have løbende kontakt med de frivillige medlemsvalgte og evt. uddelere/varehuschefer fra områdets butikker og brugsforeninger.
- Eventuelle løbende tema- eller debatmøder for Coop ambas medlemsvalgte på nationalt niveau. Sådanne møder afvikles typisk, men ikke altid, online.
- Landsrådets egne møder. Landsrådet samles til et ordinært landsrådsmøde i foråret.
-
Hvad får du ud af at være en del af landsrådet?
- Når du bliver valgt til Coop ambas landsråd, udvikler du dig i mødet med andre engagerede mennesker fra hele Danmark, Grønland og Færøerne.
- Du får mulighed for at styrke din faglighed og være med til at sætte retningen for en af Danmarks største foreninger.
- Du bliver valgt for tre år ad gangen – når overgangen til det nye valgsystem i 2028 er indfaset. Indtil da vil din valgperiode være afhængig af det antal stemmer, du får.
- Du bliver ambassadør for Coop ambas mere end 2 mio. medlemmer.
- Du bliver sparringspartner for Coop ambas bestyrelse og direktion.
- Du får viden om Coop ambas arbejde med mærkesager inden for ansvarligt forbrug, fællesskaber for medlemmerne og bidrag til en mere bæredygtig hverdag.
- Du deltager i 1 møde om året.
- Du får et stort netværk med andre ildsjæle.
- Du får kørselsgodtgørelse og et skattepligtigt honorar på 3.753 kr. årligt.
- Når du bliver valgt til Coop ambas landsråd, udvikler du dig i mødet med andre engagerede mennesker fra hele Danmark, Grønland og Færøerne.
-
Vil du vide mere?
- Se den formelle beskrivelse af landsrådets opgaver i Coop ambas vedtægter (gældende fra 1. januar 2025) på siden coopforum.dk/om-foreningen/vedtægter.
Aktive medlemmer skaber det bedste landsråd
Det er de lokale, aktive medlemsvalgte i butikker og brugsforeninger, som skaber et stærkt og dynamisk landsråd. Det er nemlig dem, der opstiller kandidater til landsrådsvalget, og som kan stemme på de opstillede kandidater.
Hvad betyder det enklere Coop amba for arbejdet i landsrådet?
Landsrådet er Foreningens øverste myndighed.
Landsrådet fastlægger den overordnede retning for foreningens strategiske arbejde, og fokus for landsrådet er Coop ambas indsatser og mærkesager.
Landsrådet varetager ifølge vedtægterne følgende formelle opgaver:
- a) Valg af bestyrelse – herunder bestyrelsesformand;
- b) Fastlæggelse af den overordnede retning for Foreningens strategiske arbejde;
- c) Godkendelse af Foreningens årsrapport;
- d) Vedtagelse af vedtægtsændringer;
og e) Valg af revisor.
De nye medlemmer af landsrådet vælges – når overgangsperioden frem mod 2028 er ovre – forskudt for tre år ad gangen.
Et landsrådsmedlem kan maksimalt sidde 12 år uafbrudt i landsrådet. Medlemmer af landsrådet kan kun være medlem af landsrådet i 4 sammenhængende valgperioder og derefter kan kandidaten ikke genopstille til en ny valgperiode.
Landsrådsmøderne planlægges fra 1. januar 2025 af Coop ambas bestyrelse, og dermed bortfalder det nuværende LFU, landsrådets forretningsudvalg.
Landsrådsmøderne ændres fra to 2-dages møder til ét 1-dagsmøde.
Der kan kun stemmes ved fremmøde på landsrådsmøder.
- 24. maj 2025