Kandidatpræsentation: Michael Juhl
Navn: Michael Juhl
Stilling: Selvstændig erhvervsdrivende
Alder: f. 1961
Tilhørsbutik: Fensmark Brugsforening
E-mail: Michael.juhl19@gmail.com
Telefon: 42307045
Indstillet af: John Mogensen, SuperBrugsen - Havdrup
COOP står i en historisk svær krise og vi skal de nærmeste år kæmpe hårdt for at arbejde både forretning og forening sikkert og målrettet mod økonomisk overlevelse samtidig med styrket holdningsmæssig synlighed i samfundsdebatten.
Det skylder vi alle vore mange butikker og de 2mio medlemmer, vore dygtige medarbejdere og lokale bestyrelser landet over.
Vi har i 2023 oprettet en ny struktur med tydelig kompetencedeling gennem separat formand for COOP Danmark (forretning) og COOP amba (forening).
Den kommende nære tid vil kræve mod og styrke til at træffe beslutninger om nye og styrkende veje hos begge formænd – med samhørighed omkring målet; Vor fælles Andelsforening COOP styrket til fremtiden.
Bestyrelsesmedlemmernes kompetencer og handlekraft også i COOP amba får her en særdeles vigtig, understøttende rolle til den kommende nye Formand.
Her er jeg, via min erfaring og baggrund, klar til aktivt at påtage mig det ansvar i COOP amba bestyrelsen, der på medlemmernes vegne vil blive krævet i arbejdet på at gentænke nye visioner om de nødvendigt nye veje til foreningens fokus og opgaveorganisering.
Specielt arbejdet for at styrke både forretningen og medlemsdemokratiet skal være i fokus, med stærke bånd knyttet til vor Ejerstrategi.
Vi skal sikre en øget synlighed og samhørighed med vore lokale bestyrelser, således bestyrelserne lokalt tydeligere kan kommunikere alle vore fordele og mærkesager til vore medlemmer, med formålet at vore medlemmer naturligt tilvælger COOP butikkerne som deres foretrukne indkøbssted.
Jeg vil i COOP amba bestyrelsen arbejde for, at vi snarest får udarbejdet en ny og optimeret strategi, der har et samlende værdisæt, og hvor både COOP ejede butikker og medlemsejede Brugsforeninger synligt kan se aftryk af mærkesager. På denne måde kan vi i fællesskab trække i samme retning, og derved hurtigere bringe et fælles COOP tilbage hvor vi hører til – som markedsledende på indkøb af ærlige og sunde dagligvarer og på holdninger i samfundsdebatten, i samhørighed med COOP’s ejerstrategi.
Som folkevalgte har vi et kæmpe ansvar og skylder alle medarbejdere, foreningsvalgte og medlemmer hver især at yde en kæmpe og dedikeret indsats for at lykkes med den store opgave der ligger foran os – hellere i går end i morgen.
Det handler om overlevelse – at bevare vor fælles og unikke historie, der skal leve videre baseret på de værdisæt som visionære mennesker startede for mere end 100 år siden.
Det skylder vi alle hinanden i fællesskab at kæmpe for.
Forretningen skal tjene penge – forretningen er drivkraften for, at vi også om mange år har en slagkraftig og meningsdannende forening.
Der skal således i forretningen være et stringent fokus på at toplinjen øges – sikre en stigende avance gennem godt købmandsskab samt løbende at sænke omkostningerne til et konkurrencedygtigt niveau, der vil gavne både COOP ejede butikker og medlemsejede brugsforeninger.
Jeg er samtidig stærk fortaler for, at der skal indarbejdes en større grad af frihed til ”eget købmandsskab” i COOP-ejede butikker, til styrkelse af motivation, drivkraft og lokale islæt.
Summen af de nævnte indsatser skal udmønte sig i et markant forbedret og stabilt positivt bundlinjeresultat.
Foreningen amba skal nu, med den nye opdeling, gribe den enestående mulighed for at gentænke organisering og opgaver for, hvordan man på både kort bane og lang bane bedst kan skabe fokus og give støtte til de både landsdækkende og lokale mærkesager vi, som andelsforening og det heraf indforståede medlemsdemokrati, tydeligt skal stå for både i samfundsdebatten og ude i lokalområderne.
Hvordan får vi en kortere vej til de lokale bestyrelser – hvordan kommer vi til igen at tale det samme ”sprog”, for på denne måde gennem fælles forståelse også at styrke søgningen mod vore forretninger – bedst udmøntet i de mange fantastiske lokale mærkesager.
På denne måde vil foreningen samtidig også være en hjælpende faktor til en styrket forretning.
Man skal således i foreningen have gennemarbejdet en ny og mere fokuseret strategi, hvor også gamle strukturer og organisering bør kigges efter for muligt optimerende og forenklende processer, der kan gavne kommunikationsveje, handlekraft og fokus mod et stærkere COOP.
Jeg vil være en ansvarlig, handlingspræget ejerrepræsentant for både forening og forretning.
Jeg vil være synlig blandt de medlemsvalgte – lyttende og medbringe informationer i mit bestyrelsesarbejde – dialogbaseret og løsningsorienteret i min tilgang til samlende resultater.
Mine årelange indsatser og erfaringer fra jobfunktioner med fokus på at analysere udfordringer, udvikle nytænkende strategier, samt organisationsudvikle med fokus på optimering af processer, der styrker forretningen og samtidig udvikler og motiverer både teams og enkeltpersoner, har givet mig indsigt til at finde både kortsigtede og langsigtede løsninger.
Dette giver mig mulighed for i COOP amba bestyrelsen, at bidrage som en tydelig og målrettet katalysator både på den korte og den lange bane omkring den meget vigtige opgave at definere en nødvendigt opdateret, klar strategi og retning for foreningen, som både vil være medvirkende til at styrke forretningen COOP Danmark samt foreningen COOP amba.
COOP amba er i henhold til vore vedtægter en andelsforening ejet af alle vore nu 2 mio medlemmer. Gennem vort erklærede medlemsdemokrati – herunder også vor erklærede Ejerstrategi – har vi derfor som folkevalgte et kæmpe ansvar og en pligt til at sikre forståelsen for det stærke værdisæt, som ligger heri og hvilke muligheder vi både kan og skal give til vore lokale bestyrelser i arbejdet med at styrke vort fællesskab i alle butikker – uanset tilhørsforhold.
I det daglige skal det betyde:
- Et fremtidigt stærkere og mere tydeligt fokus på erklærede kerneområder fra foreningssekretariatet (i dag ikke tydeligt for alle, og med begrænsninger for nogle)
- Større samhørighed mellem lokale bestyrelser og uddeler/varehuschef/COOP salgschef.
- Definerede egne råderum til at skabe lokale forskelligheder, der kan styrke kundetilgang (sortiment udvalg)
- Løbende indsigt i økonomi og drift for den enkelte butik.
På denne måde kan vore COOP ejede butikker og vore medlemsejede brugsforeninger i fællesskab tydeligere arbejde sammen om at opnå de fælles og styrkende foreningsmål.
For mig er det virkeligt vigtigt at vi alle står sammen og ser en fælles vej og fælles værdisæt uanset tilhørsforhold – dette er stærkt forankret i vore vedtægter.
Sammen er vi stærkere – til gavn for Forretning & Forening og vore dygtige medarbejdere – samt som stærk inspiration og motivation for vore lokale bestyrelser og medlemmer.
Dette vil være et særdeles stærkt incitament for mig i et kommende bestyrelsesarbejde.
Jeg er gift med Gitte, og sammen bor vi i Fensmark ved Næstved.
Jeg har en teknisk/kommerciel uddannelse, og med denne baggrund har jeg igennem årene både indenlands og udenlands i større koncerner arbejdet med salg og strategiudvikling – organisationsudvikling samt personaleledelse, herunder både personlig udvikling af medarbejdere samt team motivation - altid med personen/mennesket samt en høj grad af løsningsorientering som omdrejningspunkt for et stærkt udviklingspotentiale.
Jeg arbejder i dag som selvstændig erhvervsdrivende, specifikt med salg og rådgivning rettet mod større investeringer i produktionsudstyr til metalindustrien, herunder beregninger af produktionskapaciteter – tekniske analyser – investeringskalkuler og endelig finansiering.
Desuden rådgivning og sparring indenfor strategiudvikling, organisationsudvikling, samt medarbejder/team udvikling og trivsel.
Sideløbende er jeg partner i CVX-Ventures, der arbejder med kapitaludvidelser af vækstvirksomheder samt professionel støtte i forbindelse med etablering og vækst af start-up virksomheder.
Jeg har siden 2007 været medlem af bestyrelsen i Fensmark Brugsforening, som også inkluderer Glumsø Brugsforening – heraf som Næstformand siden 2009 og siden 2019 som Formand for foreningen. Jeg har på denne baggrund et mangeårigt og stærkt tilhørsforhold til COOP, der giver en styrkende baggrundsviden om tankerne bag organisationen og idéerne bag vor forenings støttende virke til bestyrelser, medlemmer og forretningen.
I min fritid nyder jeg at rejse med Gitte, vore voksne døtre samt gode venner, ligesom jeg forsøger at dyrke så megen sport som muligt. Jeg har en livslang interesse for verdenshistorie ligesom interessen for vine er stor – derfor ligger det helt naturligt, at mange af vore ferier i mange år er gået til Italien, hvor aktive ferier går fantastisk hånd i hånd med kulturelle oplevelser, og hvor kvalitet på vin og fødevarer giver stof til inspiration.
Og så brænder jeg for at sikre bevarelsen af vor helt unikke og historiske Andelsforening COOP.