Coops historie

Coop har på forskellig vis arbejdet for at fremme danskerne madkultur siden 1866, hvor Danmarks første levedygtige brugs blev dannet i Thisted. Formanden for brugsen i Thisted, sognepræsten Hans Christian Sonne, fandt, at brugsen ikke blot skulle tjene penge på at sælge dagligvarer og udbetale medlemsbonus til medlemmerne, men også arbejde for hvad han kaldte en "moralsk og åndelig Højnelse af Medlemmerne". Helt konkret blev det vedtægtsmæssigt bestemt, at 2½ procent af overskuddet skulle betales tilbage til medlemmerne i form for folkelig dannelse, herunder "Anskaffelse af nyttig Læsning og til Tilvejebringelse af et fælleds Forsamlings- og Læseværelse". Det samme kom til at gå igen i en række af de brugsforeninger, der efter model fra brugsen i Thisted spredte sig ud over landet de følgende år. Blandt andet i Brugsen i Brumleby, der i 1868 blev den første levedygtige brugs i København.

Det var først i 1978, at FDB (som Coop dengang hed) fik et egentligt forbrugerprogram. Det blev vedtaget på initiativ af FDB's daværende næstformand Tove Lindbo Larsen og med kraftig bistand fra chefen for FDB's centrallaboratorium Lars Okholm. Hovedpunkterne i dette var krav til butiksnettets udbredelse, medlemsdemokrati, varesortiment, præcise varedeklarationer, udvikling af bæredygtige og forureningsfri produkter og udvikling af en egentlig skolekontakt med undervisningsmaterialer til skoleelever.

Forbrugerprogrammet blev vedtaget af FDB's øverste myndighed, som dengang hed Kongressen, svarende til det nuværende Landsrådet. Forbrugerprogrammet var en handlingsplan for de kommende 5 år, så hvert 4. år var der en større revisionsproces med bred deltagelse fra medlemsvalgte.

I 1996 vedtog Kongressen at lægge et fast fundament under foreningens forbrugerpolitiske arbejde med et sæt grundværdier for FDB. Disse blev efter en bred debat: Indflydelse, Omtanke, Troværdighed og Aktualitet. Der var især stor diskussion om, hvorvidt det skulle hedde ærlighed eller troværdighed, men troværdighed vandt med en begrundelse om, at andre må afgøre, om man er troværdig, mens man selv kan beslutte sig for at være ærlig.

På FDB's initiativ vedtog FDB og FDB's søsterorganisationer i Sverige og Norge Det Nordiske Værdikompas. Dette blev vedtaget af FDB's kongres og de tilsvarende øverste myndigheder i FDB's svenske og norske søsterorganisationer i 2000 som en tidlig forløber for dannelsen af Coop Norden. To af værdierne fra FDB kom uændret igennem til Det Nordiske Værdikompas, nemlig Indflydelse og Omtanke, mens Troværdighed igen efter stor debat blev ændret til Ærlighed, og Aktualitet blev ændret til det mere proaktive ’Nytænkning’. Efter norsk inspiration blev Værdikompasset tilføjet kerneværdien: Tiltro til egenarten.

I 2013 skiftede FDB navn til Coop amba, men værdierne er stadig de samme: Indflydelse, Omtanke, Ærlighed og Nytænkning:

• Ved indflydelse forstår vi: Medlemmernes indflydelse, medarbejdernes synspunkter og en aktiv dialog med omverdenen skal være med til at forme vores virksomhed.
• Ved ærlighed forstår vi: Vi holder, hvad vi lover, og forbrugerne skal føle sig trygge, når de handler i vores butikker, og have tillid til, at de får oplysninger om varerne og virksomheden, som kan have betydning for deres valg.
• Ved omtanke forstår vi: Vi viser omtanke for mennesker, dyr, miljø og arbejder for en bæredygtig samfundsudvikling.
• Ved nytænkning forstår vi: Vi skal drage nytte af viden og teknologi og påvirke udviklingen i overensstemmelse med forbrugernes interesser.

Det har været en integreret del af Coop at arbejde med ansvarlighed lige siden etableringen af den første levedygtige brugs i 1866. Formanden for Brugsen i Thisted, Hans Christian Sonne fik indført i brugsens vedtægter, at 2½ procent af brugsens overskud skulle bruges på samfundsfremmende formål. Som han sagde:

”Der må findes andre Formaal, end det at skaffe et saa stort Udbytte som muligt; thi om end det selvfølgelig er glædeligt, at en Forening giver et godt Overskud, har det dog sine meget betænkelige Sider, naar dette bliver den eneste Higen og Tragten; man nærmer sig da alt for meget til Spekulationen, og dette vil aldrig være heldbringende for Foreningen”.

I 1896 blev landets brugsforeninger lagt sammen til 'Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger', der siden har skiftet navn til Coop amba. Den første formand hed Severin Jørgensen, og også han lagde vægt på, at brugsbevægelsen havde en samfundsforpligtelse.

”Vores vigtigste og betydningsfuldeste Maal er at løfte Befolkningen til et højere moralsk Stade, at gøre vore Medlemmer til dygtigere, selvstændigere og fremfor alt bedre Mennesker,” udtalte han i 1903 og forklarede, at det brugsbevægelsen skal være kendt for, er ærlige varer til ærlige priser.

I direkte forlængelse heraf:

• Har Coop udgivet et medlemsblad siden januar 1928 for at fortælle sine medlemmer og brugsbevægelsens mange tiltag. Frem til 1945 hed bladet 'Brugsforenings Bladet', men skiftede da navn til 'Samvirke', der i dag er Danmarks mest læste magasin med omkring 1,1 millioner læsere hver måned.
• Etablerede Coop i 1929 som den første i dansk dagligvarehandel et fødevarelaboratorium. Indtil da havde det været op til den lokale læge at sikre, at butikker ikke solgte fordærvede varer eller på anden vis skadelige fødevarer. Først i 1993 kommer en egentlig lov om levnedsmidler i Danmark. Coop har ikke længere eget laboratorium, men får analyserne lavet ekstern. Den dag i dag er Coop klart dem i dagligvaremarkedet, som gennemfører flest test.
• Indførte Coop i 1930 før alle andre i Danmark regler for dyrevelfærd. Reglen fra 1930 gik på, at æglæggende høns skulle jages fra reden på en mere nænsom måde end hidtil. Siden har Coop været foran markedet på området. 1. november 2016 introducerede Coop sammen med Økologisk Landsforening og Dyrenes Beskyttelse et dyrevelfærdshjerte i fire trin for at hjælpe forbrugerne med at vælge dyrevelfærd til, når de handler i Coops butikker. Coops dyrevelfærdshjerte stiller markant skrappere krav til dyrevelfærd end myndighedernes mærke.   
• Begyndte Coop i 1981 som den første supermarkedskæde i Verden at sælge økologiske varer. Coops daværende frugt- og grøntdirektør Niels-Juul Rytter Poulsen indgik sammen med godset Svanholm en aftale om køb af økologisk producerede grøntsager efter et regelsæt for økologisk drift, der meget ligner de regler, som de danske myndigheder fortsat har. Økologiske varer udgør nu cirka 11 procent af Coops omsætning, og 80 procent af alle Coops kunder køber i vekslende grad økologi.
• Opgav Coop i 1989-90 at få de danske kyllingeproducenterne til at levere salmonellafrie kyllinger. Med baggrund i tal fra Levnedsmiddelkontrollen, der viste, at der var salmonella i 82 procent af de danske, frosne kyllinger, begyndte Coop derfor at købe salmonellafri kyllinger i Sverige hos producenten Kronfågel. De danske producenter forsøgte at få de danske myndigheder til at stoppe Coop med påstand om, at de svenske kyllinger var skyllet i klor. Det var kyllingerne ikke og kom derfor til salg i Coops butikker. Coops indsats førte til, at dansk landbrug fik en salmonellahandlingsplan, som efter nogle år førte til, at danske kyllingeproducenter også kunne og stadig kan levere salmonellafrie kyllinger.

De første brugsforeninger havde udfordringer med at få tilstrækkeligt med varer, fordi købmændene udnyttede sit hidtidige monopol ved at lægge pres på producenterne: Hvis I handler med brugsen, kan I ikke også handle med os.

FDB (som Coop dengang hed) begyndte derfor fra 1897 at fremstille egne varer. Først med et kafferisteri i Kolding. Kafferisteriet blev i 1900 suppleret med en chokolade- og bolsjefabrik og i 1902 med produktion af konfekt. I 1901 købte FDB en allerede etableret tobaksfabrik i Esbjerg, og i 1902 en krydderimølle i Aarhus. FDB's egne fabrikker gav ikke blot adgang til forsyningssikkerhed på de vigtigste varer, men gav også fuldstændig sikkerhed med varernes indhold og kvalitet.

Denne succes førte i 1904 til købet af et stort areal i Viby ved Aarhus. Her stod en sæbefabrik, en teknisk-kemisk fabrik og en tovværksfabrik færdige i 1906, og i 1912 blev også opført en margarinefabrik. Under 2. verdenskrig blev fabrikkerne suppleret hørskætteriet Linum. I 1962 blev der opført en kød- og viktualieafdeling på fabriksarealet og fra denne afdeling blev der udskilt en salatfabrik.

Fra midten af 1970'erne og frem til 1990'erne blev fabrikkerne gradvis nedlagt, og fra år 2000 begyndte hele fabriksarealet på 55.000 m²  at blive omdannet til et erhvervscenter. De gamle fabriksbygninger blev ombygget og forsynet med nye tilbygninger, som FDB og altså nu Coop udlejer til andre erhvervsdrivende. Området kaldes i dag Sønderhøj og indeholder udover erhverv også uddannelsesinstitutioner  og butikker.

Dansk møbeldesign er kendt i hele verden for den enkle stil, sit minimalistiske udtryk og høje kvalitet. Allerede i 1920’erne var arkitekter rundt i verden med Le Corbusier i spidsen begyndt at udvikle en ny tilgang til designet af alt fra boliger til brugskunst.

Dette blev fulgt med stor interesse i FDB, som Coop dengang hed. FDB's 1. direktør, dvs. administrerende direktør, Frederik Nielsen, så behov for, at tidens tunge møbler blev erstattet af lette, lyse møbler, der passede bedre til de mange lejligheder, der skød op i byerne. I samråd med et af tidens store ikoner, professor ved Kunstakademiet Steen Eiler Rasmussen, etablerede FDB derfor i 1942 eget møbelkontor. Her blev den relativt nyuddannede møbeldesigner Børge Mogensen sat på missionen om at lære danskerne at indrette sig lyst og moderne.

Da Børge Mogensen i 1944 var klar med de første møbler, blev det fravalgt at sætte priserne efter, hvad det kostede at producere møblerne. Priserne blev sat ud fra overbevisningen 'Af folket, for folket'. Missionen om at højne møbelkulturen var vigtigere end at tjene penge.

Børge Mogensen var leder af tegnestuen frem til 1950, hvor han blev afløst af Poul Volther og senere af Eyvind A. Johansson og Jørgen Bækmark. Tegnestuen blev nedlagt i 1968 i lyset af, at Ikea ville etablere sig i Danmark året efter, men først i 1980 blev FDB's møbelfabrik solgt.

I 2013 blev FDB Møbler relanceret med en række af de gamle møbelklassikere. Klassikerne er løbende suppleret med en række nye møbler, tegnet af nye møbeldesignere.

Som de muligvis første varemærker i verden har Änglamark, fakta 365, Irma Økologi og Tusindfryd siden oktober 2016 været helt fri for de 12 kemikaliegrupper, som Coop har kaldt 'Det beskidte dusin'. Indsatsen for at fjerne de skadelige tilsætningsstoffer og anden kemi blev sat i gang i 2015, fordi Coop har en lang tradition for at sikre, at kunder ikke bliver syge af de varer, de køber.

"I Coop hylder vi et forsigtighedsprincip, så vi ofte længe før, der kommer lovkrav, forbyder særligt problematiske stoffer, der kan true vores kunders sundhed og miljø," forklarer Coops kvalitetschef Malene Teller Blume.

Den sidste hurdle for helt at slippe af med de 12 kemikaliegrupper kom, da det lykkedes at erstatte lågene på vareseriernes glasemballager med nye låg, som er garanteret fri for alle bisphenoler herunder bisphenol A. Bisphenol A er hormonforstyrrende, og derfor har EU fra og med 2020 forbudt bisphenol A i en række varer.

Coop har samarbejdet med førende forskere fra hele verden, dels i forhold til at finde frem til 'Det beskidte dusin', dels i forhold til at få kemikaliegrupperne erstattet med uskadelige stoffer. Fra forskningsverden er der mange advarsler om at tage problemstillingen meget alvorlig. Især er den såkaldte cocktail-effekt bekymrende, fordi denne effekt ikke bliver regnet med, når myndighederne fastsætter stoffernes grænseværdi.

Andre solide aftryk fra Coop:

• Allergivenlig: Som formodentlig først i verden introducerede Coop i 1975 et allergivenligt varemærke, MiniRisk.
• PVC: I 1991 forbød Coop PVC i alle emballager og forbyder klorblegning af tekstiler og papir.
• Tandpasta: I 2005 lykkedes det Coop at få triclosan ud af al tandpasta, herunder også i tandpasta fra Colgate. Stoffet er bakteriehæmmende, men også mistænkt for at være kræftfremkaldende
• Mikrovnspopcorn: I 2015 lykkedes det Coop som de første i verden at introducere mikroovnspopcorn uden de fluorerede stoffer, som er under mistanke for at være hormonforstyrrende.
• Vaskepulver: Fra 2016 har alle vaskemidler i Coops egne varemærker været Svanemærket. Det gælder også for Coops egne discountserier som eksempel Doortex.
• Børnetøj: Alt børnetøj i Coop har siden 2016 være fri for hormonforstyrrende flourerede stoffer. Allerede i 2009 blev alle skadelige blødgørere, dvs. ftalater, forbudt. Ftalater er under mistanke for at være både hormonforstyrrende og kræftfremkaldende.

I juni 1976 vedtog Coop, som dengang hed FDB, at Coop skulle arbejde frem mod et 'forbrugerpolitisk handlingsprogram'. programmet blev vedtaget af Coops øverste myndighed, som dengang hed kongressen, hvilket i dag svarer til landsrådet.

Mellem beslutningen i 1976 og vedtagelsen i 1978 havde været en omfattende debat i alle dele af brugsbevægelsen.

Bag indsatsen stod især Coops daværende næstformand Tove Lindbo Larsen og chefen for Coops centrallaboratorium, Lars Okholm. Tove Lindbo Larsen så med sin baggrund som husholdningslærer muligheder for, at Coop kunne påvirke de danske forbrugere gennem forbrugernes børn.

Samtidig så Lars Okholm muligheder for at hente inspiration fra den svenske brugsbevægelse, der netop havde udvikling en såkaldt kostpyramide. Denne kostpyramide var udviklet på opfordring fra den svenske regering, fordi Sverige var i krise, og regeringen så derfor behov for en billig og enkel kostplan. Lars Okholm oversatte den svenske kostpyramide og skiftede knækbrød og andre typiske svenske fødevarer ud med danske.

Den første danske 'Madpyramide' blev udsendt til alle danske folkeskoler i 1976 og har siden prydet væggene hos læger, tandlæger, sundhedsplejersker og i skolekøkkener i hele Danmark.

Madpyramiden er løbende blevet justeret i et samarbejde med førende forskere på området i forhold til de nyeste kostråd.

Madpyramiden blev fra starten en succes og det satte gang i 1979 gang i, at Coop oprettede en egentlig skolekontakt, som hvert år lige siden har udgivet 2-4 sæt skolematerialer sundhed, forbrug, miljø, klima og etisk handel.

Skolekontakten blev i 2015 udbygget med programmet 'GoCook', med det særlige formål om at øge danske børns kompetencer inden for madkultur.

I dag er Coops skolekontakten Danmarks absolut største og over 200.000 skoleelever bliver årligt undervist med materialer fra Coop.