Coops venner
Til dig som er tidligere medlemsvalgt
Det kan føles tomt at stoppe som medlemsvalgt i en lokal bestyrelse, i landsrådet eller Coop ambas bestyrelse. For sammen med den medlemsvalgte post forsvinder informationskanaler og relationer. Coops venner har som formål at være et mødested for medlemmer, der har interesse i, hvad der sker i brugsbevægelsen, og som ikke længere er aktive i lokale bestyrelser, Coop ambas bestyrelse, Coops landsråd eller lignende.
Coops venner har siden 2014 været et tilbud til tidligere medlemsvalgte i Coop.
Initiativet har siden budt på mange interessante møder og debatter, hvor de afgåede aktive med Coop i blodet har udvekslet idéer med beslutningstagere og ledere i både forening og forretning.
Coops Venner drives af tidligere medlemsvalgte, og møderne holdes skiftevis i Jylland/Fyn og Sjælland.
Kontaktmail til Coops venner - coopsvenner@gmail.com
