Bæredygtighed
Bæredygtighed er et emne, der både skaber debat og fællesskaber. Der er mange måder, I kan samle lokale fællesskaber omkring emnet.
Her på siden får I inspiration til aktiviteter med bæredygtighed i centrum.

Loppemarked
Skab fokus på genanvendelse med et lokalt loppemarked med genbrugsting, tøj og legetøj. Gør det evt. i samarbejde med byens foreninger og institutioner.

Reparationscafé
Hvorfor smide gode ting ud, når de kan repareres? Engager lokale håndværkere (evt. pensionister og efterlønnere) og unge mennesker, der er fikse på fingrene, til at hjælpe kunderne med defekte sager.

Markedsdag med lokale fødevarer
Inviter til markedsdag i og omkring butikken, hvor I sammen med lokale fødevarerproducenter, sætter lokal smag på bordet.

Spis efter årstiden
Sæt fokus på årstidens råvarer i butikken. Krydr gerne med lidt fagviden i samarbejde med en lokal kok, sundhedsplejerske, eller andre relevante eksperter og ildsjæle.

Besøg lokale producenter
Tag på tur med medlemmerne og besøg en lokal producent - det kan f.eks. være en lokal leverandør af grønt eller frugt.

Plantebyttedag
Lave en plantebyttedag foran butikken, hvor medlemmer kan medbringe aflæggere og frø, og hvor butikkens blomsterafdeling får et naturligt fokus.

Indsamling af skrald
Lad butikken være vært for en dag, hvor hele byen går sammen for en renere by. I kan udlevere affaldssække og gribetang og måske en hyggevand, når skraldet kommer retur.

Grønne byrum
Sæt biodiversitet på dagsordenen ved at skabe et grønt byrum ved butikken eller i nærområdet, hvor I – f.eks. sammen med byens spejdere – planter hjemhørende arter og lader dem gro lidt vildt med vilje.

Grøn optimeringen af hverdagen
Vis byens familier, hvordan de kan bidrage til lidt mere bæredygtighed ved at sortere affald, bruge mindre plast, undgå madspild mv.

Energidag
Lav en infodag om solceller, varmepumper, elbiler mv. foran butikken - måske vil OK vil være medvært. Husk, at Coop Crowdfunding sammen med mange lokale butikker er i gang med at installere solceller hos en række butikker.

Fælleskørsel
Inspirer til fælleskørsel. Hvis I har en p-plads, er den oplagt som mødested for byens delebilister.

Madplan og mindre madspild
Vis hvordan kunderne kan mindske madspild og tilmed spare lidt på madbudgettet ved at lave en madplan. Henvis også til Coops digitale løsninger som bonus og primekonto.