Valg til Coop ambas bestyrelse 2026
I forbindelse med valget af formand på det ekstraordinære landsrådsmøde den 10. januar 2026 blev bestyrelsesmedlem Rasmus Willig valgt til formand. Derfor skal der gennemføres et suppleringsvalg for at besætte den ledige bestyrelsespost.
Valget finder sted på landsrådsmødet den 30. maj 2026. Mødet afholdes fysisk, og afstemningen foregår digitalt. Det er kun muligt at stemme ved fysisk fremmøde.
Der er én bestyrelsespost på valg. Den valgte kandidat indtræder i Rasmus Willigs oprindelige valgperiode og er derfor på valg igen i 2029.
Spørgsmål der stilles til kandidater findes her. Vi anbefaler at bruge dokumentet til forberedelse, før udfyldelse af officielle kandidatur via linket nedenfor.
Stil op til Coop ambas bestyrelse her.
Valget åbner torsdag den 26. marts
Opstillingsfrist onsdag den 29. april kl. 23.59
Kandidaturpræsentationer offentliggøres løbende som modtaget, og senest 2 dage efter opstillingsfristen.
Alle kandidater opfordres til at lave en præsentationsvideo på maksimalt 3 minutter. Videoen gøres tilgængelig på Coopforum.dk så hurtigt som muligt efter modtagelse i opstillingsperioden.
Når du optager din præsentationsvideo, anbefaler vi, at du holder din telefon horisontalt for at opnå det bedste resultat.
Indsendelse af film aftales med Annael Eisenberg Hansen: annael.eisenberg.hansen@coop.dk
OBS! Der vil ikke blive opdateret inde på valgsiden i påskeferien mandag 30. marts - mandag 6. april.
-
Hvem er de andre medlemmer af bestyrelsen?
-
Hvad deltager du i?
Som medlem af bestyrelsen deltager du i:
- Bestyrelsens egne møder. Foreningen Coop ambas bestyrelse mødes efter behov, men dog mindst 6 årlige møder, heraf mindst et møde per kvartal.
- Bestyrelsens medlemmer er forpligtet til at deltage i det årlige møde i landsrådet.
- Det forventes, at bestyrelsens medlemmer derudover deltager aktivt i Foreningens aktiviteter for at fremme foreningens mærkesager.
Ud over deltagelse i de formelle bestyrelsesmøder forventes det, at bestyrelsesmedlemmerne tager aktivt ansvar for at sikre, at foreningen fungerer effektivt og fremmer sine mål mellem møderne.
Forventningen til bestyrelsens arbejde mellem møderne er:
- Deltagelse i udviklingen af foreningen
- Aktivt engagement i foreningens aktiviteter
- Aktiv dialog med medlemmerne
- Bestyrelsens egne møder. Foreningen Coop ambas bestyrelse mødes efter behov, men dog mindst 6 årlige møder, heraf mindst et møde per kvartal.
-
Hvad er dine opgaver og ansvar?
Bestyrelsen varetager den overordnede og strategiske ledelse, herunder følgende opgaver:
- Bestyrelsen primær opgave er at udføre foreningens formål, herunder at sikre, at medlemmer har en direkte, relevant og væsentligt indflydelse på foreningens virke.
- Bestyrelsen tegner foreningen og varetager dens interesser mellem landsrådsmøderne.
- Bestyrelsesformanden tegner foreningen og varetager dens interesser mellem bestyrelsesmøderne.
- Bestyrelsen udpeger direktionen og de landsrådsansvarlige.
- Bestyrelsen forestår gennem de landsrådsansvarlige planlægning og afvikling af landsrådsmøderne.
Bestyrelsen kan indenfor sit kompetenceområde nedsætte ad hoc-udvalg mhp. håndtering af enkeltstående forhold.
Bestyrelsens overordnede ansvar er at lede foreningen og varetages dens interesser. De specifikke opgaver, som bestyrelsen skal udføre er:
- Udførelse af foreningens formål
- Strategisk overordnet ledelse
- Tegning af foreningen og varetagelse af interesser
- Bestyrelsen primær opgave er at udføre foreningens formål, herunder at sikre, at medlemmer har en direkte, relevant og væsentligt indflydelse på foreningens virke.
-
Hvordan arbejder bestyrelsen?
Du og bestyrelsen får løbende skriftlig og mundtlig orientering om foreningen Coop amba og datterselskabers aktiviteter samt skriftlige beslutningsforslag fra direktionen.
Du og bestyrelsen drøfter regelmæssigt og systematisk strategi og politikker. Bestyrelsen udstikker dermed retningslinjer og giver anvisninger eksempelvis ved Coop ambas strategi og handleplaner samt målsætninger for datterselskabernes drift.
Bestyrelsen konstituerer sig selv med formandskab eller forretningsudvalg, der udover bestyrelsesformanden består af højst to medlemmer. Bestyrelsen besætter bestyrelsesposter i foreningens datterselskaber samt i associerede selskaber, hvori foreningen har ret til at udpege bestyrelsesmedlemmer.
Du indgår i dialog på tværs af Coop og bidrager til, at medlemmer, kunder og samarbejdspartnere kan være aktive i Coop på flere og anderledes måder gennem forskellige projekter.
-
Forventninger til arbejdsbyrde og engagement
Bestyrelsesarbejdet i Coop amba kræver et højt niveau af engagement og arbejdsindsats. Det kan bl.a. indebære:
- Forberedelse til bestyrelsesmøder: Det forventes, at man forbereder sig grundigt til hvert bestyrelsesmøde og bidrager aktivt, samt holder sig ajour med foreningens arbejde og emner af relevans for foreningen mellem møderne.
- Arbejdsgrupper og ad hoc-udvalg: Der kan nedsættes ad hoc-udvalg for at håndtere specifikke, enkeltstående forhold.
- Tidsforpligtelse og tilgængelighed: Det forventes, at man er tilgængelig for opfølgning og ad hoc-opgaver mellem møderne og kunne afsætte den nødvendige tid til det løbende bestyrelsesarbejde og kommunikation med medlemmerne.
- Forberedelse til bestyrelsesmøder: Det forventes, at man forbereder sig grundigt til hvert bestyrelsesmøde og bidrager aktivt, samt holder sig ajour med foreningens arbejde og emner af relevans for foreningen mellem møderne.
-
Forventninger til bestyrelsens kompetencer
Bestyrelsesmedlemmerne bør i kraft af arbejdet som både forenings- og virksomhedsledelse have en bred vifte af kompetencer. Dette bør som en samlet bestyrelse inkludere bl.a., men ikke kun, viden om og erfaring med:
- Forening:
- Medlemmer
- Foreninger og civilsamfund
- Demokrati
- Koncern:
- Strategi og forretningsudvikling
- Økonomistyring
- Ledelse og HR
- Kommunikation, PR og branding
- ESG
- Governance og organisation
- Lovmæssige rammer og krav
- IT sikkerhed
- Forretning:
- Dagligvarehandel
- Ejendomme
- Porteføljestyring, venture-virksomhed og investering
Den samlede bestyrelse bør repræsentere en diversitet også i forhold til kompetencer for at sikre Coop ambas plads som både forening og forretning bedst muligt.
- Forening:
-
Hvem kan stille op som kandidat?
For at stille op til en plads i foreningen Coop ambas bestyrelse skal man opfylde nogle generelle valgbarhedskrav. Du skal:
- Være personligt medlem uafbrudt i mindst 3 måneder på valgdagen af Foreningen eller en brugsforening, der er medlem af foreningen.
- Være fyldt 18 år på valgdagen.
- Ikke være medlem af direktionen i foreningen, et af foreningens koncernforbundne selskaber eller Coop Danmark.
- Ikke være ansat i eller drive konkurrerende virksomhed til Coop Danmark eller foreningens datterselskaber.
- Ikke have været straffet for forhold, der kan skade foreningens omdømme og/eller have været involveret i aktiviteter eller adfærd, der kan bringe foreningen i miskredit.
- Ikke være bortvist fra en medlemsbutik.
- Et bestyrelsesmedlem kan maksimalt sidde 12 år uafbrudt i bestyrelsen.
- Være personligt medlem uafbrudt i mindst 3 måneder på valgdagen af Foreningen eller en brugsforening, der er medlem af foreningen.
-
Hvem kan opstille en kandidat?
Kandidater til bestyrelsen skal, foruden at opfylde kravene i afsnit 13.1 i vedtægterne (uddybet i spørgsmålet 'Hvem kan stille op'), være foreslået af mindst én stiller blandt landsrådets medlemmer, der er berettiget til at stemme om posten.
Efter opstillingfristen orienteres landsrådet om, hvem der er stiller for de opstillede kandidater.
-
Hvornår kan kandidater opstilles?
Opstilling kan ske i perioden 26. marts - 29. april.
Opstilling skal ske ved at indsende kandidatoplysninger via følgende link. Desuden skal der vedlægges foto, og vi opfordrer til at fremsende en præsentationsvideo.
-
Hvor kan jeg se kandidaterne?
Præsentation af de opstillede kandidater vil ske løbende på siden her:
Opstillede kandidater præsenteres i alfabetisk orden efter fornavn.
Landsrådets medlemmer kan deltage i en digital kandidataften med mulighed for debat med kandidaterne til de seks pladser i bestyrelsen mandag 11. maj 2026, kl. 19-20.
-
Hvornår foregår valghandlingen?
Selve valghandlingen foregår på landsrådsmødet den 30. maj 2026. Mødet foregår fysisk, og afstemningen foregår digitalt.