Kandidatpræsentation: Hjalte Drejer Jørgensen

Jeg har været medlem af COOP i halvdelen af mit liv. Jeg er 29 år, og det siger noget om, at jeg ikke er kommet til COOP som voksen. Jeg er vokset op med den. Jeg tjente min første lønseddel i SuperBrugsen i Hvalsø, da jeg var 15, og fik lov til at tage ansvar i butikken, inden jeg forlod den som 19-årig. Siden da har jeg fulgt COOP som kunde, medejer og nu som formand i Kvickly Nørrebro og som medlem af Landsrådet.

Det engagement bringer mig hertil med en oprigtig tro på, at COOP har noget helt særligt at tilbyde og et ønske om at bidrage til, at endnu flere kan mærke det. Vi er en forening med dobbelt så mange medlemmer som Ældresagen, og der er al mulig grund til at tro, at vi kan blive endnu bedre til at give vores medejere en tydelig og meningsfuld oplevelse af, hvad det vil sige at være en del af COOP. Det perspektiv tror jeg, at jeg kan bidrage til at styrke.

Jeg søger ikke pladsen for at repræsentere "de unge" som gruppe. Jeg søger den, fordi COOP som forening er noget, jeg tror dybt på. Som samlingspunkt, som demokratisk struktur og som den type organisation, der tager et ansvar, som ingen kapitalstærk konkurrent nogensinde vil gøre. Det er et ansvar, vi skal forvalte godt.

For mig er det centrale spørgsmål de næste tre år, hvad der skal til for, at vores to millioner medejere oplever sig selv som netop det, medejere. Ikke blot som kunder med et bonuskort, men som en del af en forening med en fælles sag.

Det er ikke nogen given ting. I takt med at COOPs struktur har udviklet sig, og en større del af den daglige drift er overgået til OK, er der en risiko for, at foreningsidentiteten gradvist svækkes, hvis vi ikke aktivt arbejder for at holde den levende. Det bør vi tage alvorligt og proaktivt. Det er ikke fordi noget er galt, men fordi fællesskaber kræver pleje.

Heldigvis er der meget at bygge på. Der er en reel og grundlæggende forskel på at bo i et lokalsamfund, hvor Brugsen er byens naturlige samlingspunkt, og på at bo i en by, hvor COOP er én mulighed blandt mange. Begge steder er der brug for initiativer, der gør det tydeligt for medejerene, at de er en del af noget. I landsbyerne kan det være at styrke butikken som mødested og aktivt centrum for lokallivet, fælles arrangementer, synlige samarbejder med foreningsliv og lokalsamfund. I de større byer, hvor nærhed til butikken er sværere, kan vi arbejde med at samle medejere på tværs af nabobutikker; til dialog, til fællesskab og til oplevelsen af at høre til en forening med en demokratisk stemme.

Dette er noget, jeg vil arbejde for uanset udfaldet af dette valg. Som bestyrelsesmedlem, som landsrådsmedlem eller på anden vis. Det er ikke en valgkampstale; det er initiativer, jeg allerede tager med mig ind i det arbejde, jeg er en del af nu.

Jeg tror desuden, at vi bør styrke dialogen mellem Landsrådet og de bestyrelsesmedlemmer fra amba, der også sidder i COOP Danmarks bestyrelse. Landsrådet rummer enormt mange kompetencer og en dyb historisk forankring i COOP-bevægelsen, og vi burde have et formaliseret rum, fx et udvalg, der sætter de to verdener i dialog. Det er ikke et spørgsmål om at blande os i den daglige drift; det er et spørgsmål om at sikre, at den viden og de erfaringer, der findes ude i foreningen, bliver hørt og brugt konstruktivt.

Endelig ser jeg COOPs position som 49%-ejer af COOP Danmark som et strategisk aktiv, der fortjener mere opmærksomhed. Selskabet er på vej i den rigtige retning efter en årrække med hårde prioriteringer. Når resultaterne vender, følger der et ansvar med: at forvalte de ressourcer fornuftigt og synligt til gavn for vores medejere. Det kræver, at amba er klar og proaktiv. Ikke reaktiv. Det er postiv udfordring som jeg glæder mig til.

Jeg er ikke ny til bestyrelsesarbejde, men jeg er ydmyg over for, at en plads i amba's bestyrelse er noget andet og større end de bestyrelser, jeg allerede kender. Det, jeg kan bringe med mig, er ikke mange årtiers erfaring i COOP, men et stærkt engagement i de værdier, der bærer foreningen: andelstanken, det demokratiske fællesskab og troen på, at det nytter, når borgere og forbrugere organiserer sig sammen.

Gennem mit arbejde med stiftelsen af fonden GRØN har jeg i fem år arbejdet med et af de spørgsmål, COOP også stiller sig selv: hvordan når vi de yngre generationer med et budskab, de finder relevant og troværdigt? Svaret har ikke været et enkelt trick, men en løbende forpligtelse til at lytte, tilpasse og kommunikere ærligt om noget, vi selv tror på. Jeg ser en direkte parallel til COOPs udfordring med at gøre medejerbegrebet meningsfuldt for en bredere og yngre del af vores to millioner medlemmer, og det er en erfaring, jeg gerne bringer med ind i bestyrelsesrummet.

Ud over mit engagement i GRØN sidder jeg i dag i bestyrelsen for Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, både på kreds- og hovedbestyrelses-niveau, i Børnehjælpsdagen og jeg er formand i Kvickly Nørrebro. Det er roller, jeg har søgt fordi de handler om de samme principper, som COOP er bygget på: at mennesker, der organiserer sig i fællesskab, kan udrette mere end dem, der handler alene. Jeg tror på andelstanken. Ikke som en abstrakt idé, men som noget, der skal kunne mærkes i praksis.

Jeg har stor respekt for den erfaring og det kendskab til COOPs historie og hverdag, der allerede er samlet i Landsrådet og i bestyrelsen. Det er mennesker, der kender denne organisation indefra, og som har set den navigere i medgang og modgang. Min ambition er, at bidrage med et supplerende perspektiv: fra en generation, der endnu ikke fylder nok i foreningens liv, og med en baggrund i de typer organisationer og de typer spørgsmål, som COOP skal finde svar på de kommende år.

Jeg er 29 år, født i Faxe og opvokset i Hvalsø på Midtsjælland. Jeg kender Danmark uden for motorvejen. Ikke som turist, men som en, der har sin familie og sine rødder der, og ved hvad det betyder at leve et sted, hvor nærmeste Brugsen er mere end et indkøbssted. Det er et samlingspunkt. Jeg bor i dag i en skøn andelsboligforening på Nørrebro, hvor virkeligeden er anderledes, og jeg synes, det er en styrke at kunne forbinde de to perspektiver: den tætte, lokale forankring og de vilkår, der gælder, når man skal skabe medejeroplevelse i en by, hvor meget er anonymt og hurtigt.

Jeg er bevidst om, at jeg er en af de yngste kandidater, der stiller op til bestyrelsen. Det ser jeg ikke som en ulempe. Jeg ser det som en anledning, for COOP og for mig.

Tak for jeres overvejelse.

1. Koncernkompetence: Strategi og forretningsudvikling
Videnom/erfaring med strategiudvikling. Kan arbejde med strategimetoder/modeller herunder udarbejdelse af visioner og målsætninger samt ledelse og gennemførsel af strategiprocesser i praksis.

2. Koncernkompetence: Governance og organisation
Videnom/erfaring med governanceforhold, bestyrelsesrolle og ansvar. Forstår relation og ansvarsfordeling mellemkoncern/ejerbestyrelse og datterselskabsbestyrelser. Erfaring med organisationsstrukturer på koncernniveau.

3. Foreningskompetence: Medlemmer
Viden om/erfaring medejernes/medlemmernes hensigter, interesser, behov og ønsker ift. Coop som medlemsejet forening og virksomhed.

4. Foreningskompetence: Foreninger og civilsamfund
Kendskab til foreningskultur, herunder forståelse for vilkår, processer og dynamikker i foreninger. Viden om/erfaring med arbejde med civilsamfundsorganisationer og i frivilligsektoren - både nationalt og lokalt.

5. Foreningskompetence: Demokrati
Viden og/erfaring med hvordan man organiserer og styrer en forening. Viden om organisatoriske forhold og beslutningsprocesser i foreninger, lokale bestyrelser, vedtægter, generalforsamlinger, landsrådet m.v.. Evne til at opbygge netværk og relationer, påvirke og opnå opbakning fra andre.

Se listen over alle kompetencer, som kandidaten har taget stilling til.