Profilering af bestyrelsen og bestyrelsesarbejdet

Succesen af det arbejde, som en bestyrelse lægger i butikken, hænger på mange måder sammen med den synlighed, bestyrelsen har formået at give sig selv og de gode initiativer.

Det er en god ide, at bestyrelsen et par gange om året drøfter sin og butikkens synlighed og profilering i lokalsamfundet og snakker om, hvordan man endnu bedre kan komme ud over rampen med de gode projekter og historier, der er i regi af både butikken og bestyrelsesarbejdet. 

 

Der er to afgørende spørgsmål omkring profilering

  1. Hvad skal profileres – indhold
  2. Hvordan skal der profileres – form

 

Indhold

Hvilke gode projekter, aktiviteter, initiativer og historier skal profileres. Et godt årshjul kan hjælpe med overblikket over den række arrangementer og aktiviteter, der skal profileres og fortælles.

 

Eksempler:

Et behov for at bestyrelsen i sig selv er kendt blandt medlemmerne som deres repræsentanter er aktuelt i situationer som:

  • rekruttering af nye til bestyrelsen
  • oprettelse af udvalg
  • butikkens rolle i fællesarrangementer i lokalområdet
  • kundetilfredshedsmålinger, NPS
  • kundetilfredshedsarrangementer
  • samarbejdsaftaler med lokale partnere
  • nye tiltag i butikken

Når landsdækkende kampagner iværksættes af Coop er den lokale bestyrelse omdrejningspunktet for den lokale profilering af kampagnen.

 

Form

Hvordan der skal profileres vil bero på, hvor mange forskellige kommunikationskanaler, den enkelte bestyrelse har adgang til og hvilke grupper man i særlig grad gerne vil ramme

  • Kanaler i QuickCoop:
    • Nyhed i Coop app 
    • Opslag på butikkens facebookside
    • Kædemails
  • Opslag i butikken
  • en stand i butikken
  • opslag i byen
  • artikel eller annonce i lokalavisen
  • indslag i lokalradio

Bestyrelsen kan ved hjælp af QuickCoop kommunikere i Coop App, på Facebook og i kædens mail. Se mere her: www.coopforum.dk/nyheder