Coops ejerstrategi

Det handler om medlemmerne

Coop-familien er stor: Den består af mere end 1.000 butikker, som dels er ejet af Coop Danmark og dels af en række selvstændige brugsforeninger. Derudover favner familien også bl.a. Coop Bank, Coop Invest og vores cirka 2 millioner medlemmer, som ejer os.

Det er medlemmerne, der er sagen i den kerne, der er Coop. Og det er dem, der er omdrejningspunktet i vores ejerstrategi.

Vores rolle som ejere

Hvorfor er vi til?

Coop handler om fællesskab. Både i direkte betydning i form af fællesskaber for bedre og billigere varer og ydelser. Men også i overført betydning i form af det samfund, vi er en del af. Vi tager ansvar og er altid på medlemmernes side. Men vi påtager os også et bredere ansvar til gavn for både kunder, medarbejdere og resten af samfundet.

Hvem er vi til for?

Coop er til for medlemmerne. Dem har vi cirka 2 millioner af, og de repræsenterer alt det, som Danmark er: Familier og par, singler og alt derimellem. Unge og gamle, rige og fattige. Høj som lav, land- og byboer. Nye og gamle danskere, og hvem der ellers bor i landet. Coop er for alle. Og det stiller høje krav til en koncern, der kan rumme alle. Det indbefatter også vores 40.000 medarbejdere. For det er dem, der omsætter Coops værdier til virkelighed i butikkerne. Hver 8. dansker har på et tidspunkt arbejdet i Coop, hvilket kun yderligere understreger, at Coop er for alle.

Et løfte til medlemmerne – for medlemmerne

Vores ejerstrategi handler om ejerne. Og dem, der ejer Coop, er medlemmerne. Derfor har vi et medlemsløfte, som er det, vi lover vores medlemmer at kæmpe for hver dag. Uanset hvilke dele af medlems-universet, de benytter sig af.

Coops medlemsløfte er:

Fra dette medlemsløfte udspringer fire grundprincipper, der gør løftet til et styringsredskab:

For alle

  • Vi giver medlemsfordele og har altid konkurrencedygtige priser
  • Vi er tilgængelige lokalt og online dér, hvor vores medlemmer har brug for os

Trygt

  • Vi insisterer på trygge, nemme og gennemskuelige valg for vores medlemmer
  • Vi er ejet af vores medlemmer, og de har mulighed for indflydelse

Sundt

  • Vi bidrager til et bedre samfund i alle vores handlinger
  • Vi inspirerer til at leve sundt og tilbyder vores medlemmer et nemt og sundt alternativ

Bæredygtigt

  • Vi går forrest og er bæredygtige i alle vores handlinger
  • Vi hjælper alle vores medlemmer med at leve bæredygtigt

 

Coops medlemsløfte gælder for og skal omsættes til konkrete handlinger i alle vores datterselskaber.