Landsrådets forretningsudvalg
Landsrådets forretningsudvalg (LFU) planlægger og leder de to årlige landsrådsmøder. Har du spørgsmål eller forslag til LFU, så kontakt gerne et af de tre medlemmer.
På denne side kan du også finde information om valg til landsrådets forretningsudvalg, og hvordan du stiller op.
De opstillede kandidater for det kommende valg præsenteres her på siden, efterhånden som vi modtager opstillingerne og det udfyldte opstillingsskema.
Opstillede kandidater kan ses længere nede her på siden.
Spørgsmål og svar om rollen som medlem af landsrådets forretningsudvalg finder du nederst på siden. Her kan du blive klogere på, hvilke opgaver og ansvar medlemmerne af LFU varetager, og hvad der forventes af dig, hvis du bliver valgt.
-
Niels MaylandTitel Formand for LFUButik SuperBrugsen Fredensborg
-
Gitte DeleuranTitel 1. næstformand for LFUButik Dagli`Brugsen Harridslev
-
Stephan Meyer-DammTitel 2. næstformand for LFU / KontaktpersonButik Sakskøbing Brugsforening
Spørgsmål og svar om din rolle som medlem af landsrådets forretningsudvalg
-
Hvad er dine opgaver og ansvar?
- Du får en central rolle i ledelsen af de 126 personer i landsrådet, som repræsenterer alle Coops mere end 1,9 millioner medlemmer og dermed er Coops øverste myndighed.
- Du bliver en del af landsrådets forretningsudvalg, som med landsrådets formand i spidsen planlægger og leder landsrådets møder.
- Du tilrettelægger sammen med det øvrige forretningsudvalg landsrådsmøderne og sikrer, at dagsorden bliver sat sammen og møderne indkaldt og afviklet i overensstemmelse med den forretningsorden, som landsrådet har vedtaget.
- Du er med til at sørge for at inddrage landsrådets medlemmer i tilrettelæggelsen af møderne og tager højde for, at alle medlemmer af landsrådet indtil 6 uger før landsrådsmødet kan komme med forslag til temaer, de ønsker behandlet på landsrådsmødet.
- Du og landsrådets forretningsudvalg fungerer på landsrådets møder som værter og mødeledere.
- Du og landsrådets forretningsudvalg fungerer som valgudvalg i forbindelse med valget af Coop ambas bestyrelse og tilrettelægger proceduren for opstilling og gennemførelse af valget.
- Du vil som medlem af landsrådets forretningsudvalg løbende have kontakt med medlemmer af landsrådet, som kommer med input til møderne og ønsker til behandling af sager, ligesom du vil være i dialog med Coop ambas bestyrelse, direktionen og medarbejdere på foreningssekretariatet om tilrettelæggelsen af landsrådets møder.
- Du bliver valgt ind i landsrådets forretningsudvalg for to år ad gangen, så hvis du bliver valgt ind som 1. eller 2. næstformand i 2023, har du plads frem til efteråret 2025.
Særligt for formanden for landsrådet:
- Du fungerer som landsrådets formand som leder af landsrådet og skal sørge for, at møder indkaldes og afholdes. Formanden skal i øvrigt sikre sig, at formaliteter, der kræves i lovgivningen, Coops vedtægter og landsrådets forretningsorden, bliver overholdt.
- Landsrådets formand koordinerer løbende intern og ekstern kommunikation med Coop ambas bestyrelse, foreningssekretariatet og kommunikationsdirektøren i Coop amba. Det kan være særlige henvendelser fra medlemmer eller pressen, der ønsker information om landsrådets arbejde. Det er kun formanden for forretningsudvalget, der officielt udtaler sig.
- Du skal som landsrådets formand sikre, at et referat af landsrådets møder indgår i landsrådets protokol, og at det udsendes til landsrådets medlemmer, Coop ambas bestyrelse og direktionen, ligesom det bliver tilgængeligt for medlemsvalgte på Coopforum. Det er landsrådets forretningsudvalg, som underskriver det originale referat.
- Du viderebringer som landsrådets formand beslutninger til videre foranstaltning i Coop ambas bestyrelse og øvrige organer. Landsrådets formand har kun ansvar for beslutninger, som vedrører landsrådet.
- Du får en central rolle i ledelsen af de 126 personer i landsrådet, som repræsenterer alle Coops mere end 1,9 millioner medlemmer og dermed er Coops øverste myndighed.
-
Hvordan arbejder landsrådets forretningsudvalg?
- Coops landsråd er et fællesskab, hvor de valgte medlemmer engagerer sig, har lyst til dialog og udfordrer andres synspunkter for at udvikle en af landets største virksomheder. Landsrådets forretningsudvalg drøfter løbende, hvordan landsrådet som demokratisk fællesskab giver rum til dialog og debat.
- Landsrådets forretningsudvalg kan efter behov indkalde til temamøder og debatmøder inden for den fastlagte økonomiske ramme.
- Du har som medlem af forretningsudvalget – og ligesom landsrådets øvrige medlemmer – tavshedspligt i forhold til fortrolige oplysninger, materiale mv., som du kommer i besiddelse af. Det vil fra Coop være gjort tydeligt, hvilke materialer som er fortrolige.
- Landsrådets forretningsudvalg har mulighed for at sætte gang i arbejdsgrupper, bestående af relevante medlemmer af landsrådet. Tidligere arbejdsgrupper har været sparringspartner for topledelsen om for eksempel Coops klimaindsats, fornyelse af andelsbevægelsen og Coops medlemsdemokrati.
- Coops landsråd er et fællesskab, hvor de valgte medlemmer engagerer sig, har lyst til dialog og udfordrer andres synspunkter for at udvikle en af landets største virksomheder. Landsrådets forretningsudvalg drøfter løbende, hvordan landsrådet som demokratisk fællesskab giver rum til dialog og debat.
-
Hvad deltager du i?
Som medlem af landsrådets forretningsudvalg deltager du i:
- Landsrådets egne møder. Landsrådet mødes to gange om året, i november og i april. Møderne ligger typisk over to dage fra fredag eftermiddag til lørdag eftermiddag.
- Planlægningsmøder forud for landsrådsmøderne. Landsrådets forretningsudvalg mødes cirka 8 gange om året.
- Forretningsudvalget deltager som gæst ved distriktsmøderne rundt om i landet for at opleve, hvordan møderne afholdes og få en førstehåndsfornemmelse af dialogen i hele landet. Det betyder, at du som udgangspunkt deltager i 2-3 distriktsmøder hvert halve år (udover distriktsmødet i dit eget distrikt).
- I tilfælde af eventuelle løbende tema- eller debatmøder for Coops medlemsvalgte på nationalt niveau, vil landsrådets forretningsudvalg træde til som mødeleder. Sådanne møder afvikles typisk, men ikke altid, online.
Særligt for formanden for landsrådet:
- Landsrådets formand deltager i Coop ambas bestyrelsesmøder på lige fod med den øvrige bestyrelse, men uden stemmeret. Der er cirka 10-12 heldagsmøder om året og et antal onlinemøder, der typisk er om aftenen. Derudover skal formanden være indstillet på god fleksibilitet, hvis der indkaldes til ekstraordinære møder i bestyrelsen.
- Formanden deltager gerne i møder i den brede Coop-organisation. Det kan fx være Coops Venner, introduktionsdag for nye landsrådsmedlemmer, Brugsforeningernes Arbejdsgiverforenings (BA) generalforsamling, mm.
- Landsrådets egne møder. Landsrådet mødes to gange om året, i november og i april. Møderne ligger typisk over to dage fra fredag eftermiddag til lørdag eftermiddag.
-
Hvem er de andre medlemmer af landsrådets forretningsudvalg?
- Landsrådets forretningsudvalg består af formand, 1. næstformand og 2. næstformand.
- 1. næstformanden træder i formandens sted ved dennes midlertidige eller varige forfald. Ved begge øvriges forfald træder 2. næstformanden i formandens sted. Ved formandens varige forfald er en næstformand kun stedfortræder frem til og med førstkommende ordinære landsrådsmøde, hvor der foretages suppleringsvalg.
- Størrelsen på landsrådets forretningsudvalg er fastsat af den forretningsorden, som landsrådet har vedtaget.
- Se, hvem der sidder i landsrådets forretningsudvalg øverst på denne side.
- Landsrådets forretningsudvalg består af formand, 1. næstformand og 2. næstformand.
-
Vil du vide mere?
- Du kan se landsrådets forretningsorden her.
- Du kan se landsrådets forretningsorden her.